Bladkongen Karsten Ree om ugeblads-ups: - Jeg skal tale med de ansvarshavende

Rigmanden, der har skudt flere millioner i ugebladet Tæt På, har tidligere bedyret, at bladet ikke skal gå over stregen

Karsten Ree har skudt millioner i Tæt På. Foto: Steen Wrem
Karsten Ree har skudt millioner i Tæt På. Foto: Steen Wrem

71-årige Karsten Ree er den økonomiske bagmand bag ugebladet Tæt På, hvis første nummer ramte de danske bladkiosker i november.

Ree har skudt et ikke nærmere angivet millionbeløb i det nye ugeblad, som netop har måttet bringe en berigtigelse af sidste uges forside.

Her skrev bladets ansvarshavende direktør, Erling Tind Larsen, at 'Mary ydmyger Marie' efter Mary angiveligt havde ignoreret svigerinden og grevinde Alexandra, da de tre befandt sig på samme københavnske restaurant.

Det ville Kongehuset ikke finde sig i, så fejlen blev rettet.

- Jeg kan bekræfte, at vi har rettet henvendelse til Tæt På, og jeg kan bekræfte, at der er indgået et tilfredsstillende forlig, oplyser Hoffets kommunikationschef Lene Balleby.

Se også: Nu igen! Kongehuset kræver rettelse fra ugeblad

I efteråret, da planerne for det nye blad blev offentliggjort, fastslog Karsten Ree ellers, at Tæt På ikke skal gå over stregen i jagten på gode historier.

- Jeg vil ikke lægge navn og ansigt til, at vi er ubehagelige eller for nærgående overfor folk, så simpelt er det, fortalte han til TV 2 Business.

Da Ekstra Bladet får fat i Ree over telefonen, er han netop kommet hjem efter en ferie og har ikke hørt noget om ugebladets fadæse.

- Der er sket en svipser, kan jeg forstå. Det er ikke forsætlig – det må være fejl, siger han.

- Du har tidligere fortalt, at Tæt På ikke skal gå over stregen. Får det konsekvenser?

- Jeg skal da uden tvivl tale med de ansvarshavende, hvis der er noget, der ikke er på plads. Resten må de kunne klare på redaktionen, lyder det.

Se også: Ree bruger af millionerne: Det er jo helt skørt!

Det er ikke først gang, at Erling Tind Larsen har gjort sig upopulær hos Kongehuset. Tidligere var han chefredaktør på ugebladet Her & Nu, der to gange har måttet rette en kulørt kongehus-historie.

Første gang var i oktober 2015, hvor ugebladet hævdede, at 41-årige Marie havde fået lavet nye bryster. Anden gang var i maj sidste år, hvor Her & Nu påstod, at kronprins Frederik besøger prostituerede.

 

 

44 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere