Børnefest på balkonen - Margrethe hyldet på sin fødselsdag

Margrethe måtte fejre sin fødselsdag uden prins Henrik og kronprins Frederik ved sin side

Dronningen stod i dag helt alene på balkonen. Se det her (Video: Jonas Olufson)

Dronningen var dog ikke helt alene. Både prins Joachim, prinsesse Marie, kronprinsesse Mary og sine børnebørn var til stede. Foto: Kenneth Meyer Danske kongelige - 16. apr. 2018 - kl. 10:47 Derfor var Frede ikke ved sin mors side i dag

Dronning Margrethe måtte i dag fejre sin 78-års fødselsdag uden prins Henrik, der som bekendt døde i februar.

Traditionen tro blev majestæten fejret af danskerne på Amaliensborg, da hun præcis klokken 12 trådte alene ud på balkonen på Christian IX’s Palæ.

Det var en veloplagt dronning, der mødte de tusindvis af fremmødte danskere og turister og havde overskud til både at vinke, smile og sætte gange i et stort 'hurra'-råb.

Helt smukt blev det, da resten af kongefamilien sluttede sig til hende, og Den Kongelige Livgardespillede op, mens solen brød gennem skydækket til tonerne af 'Kong Christian stod ved højen Mast'.

Publikum løb mod slottet
Allerede inden dronningen trådte ud på balkonen, var de fremmødte i hopla.

Efter Den Kongelige Livgardes march på Amalienborg Slotsplads, gav politiet tilladelse til, at folk måtte rykke tæt på Christian IX’s Palæ. Det fik de fremmødte til at storme frem over slotspladsen i et tempo og en stil, der bringer minder om åbningen af Roskilde Festival.

Prins Christian og prinsesse Josephine  kiggede ud på de mange fremmødte på Amalienborg Slotsplads, før de lidt efter 12.00 vinkede fra balkonen. Foto: Mads Claus Rasmussen
Prins Christian og prinsesse Josephine kiggede ud på de mange fremmødte på Amalienborg Slotsplads, før de lidt efter 12.00 vinkede fra balkonen. Foto: Mads Claus Rasmussen
 

De foregående år har dronningen haft prins Henrik og resten af sin familie ved sin side, når hun viser sig på balkonen, men i modsætningen til tidligere år, kommer prins Henrik ikke til at støtte sin kone, når hun fejres af danskerne.

Men dronningen måtte ikke blot undvære sin ægtemand til fejringen. Også hendes ældste søn, kronprins Frederik, var væk på den store dag.

Kronprinsen opholder sig nemlig i øjeblikket på Grønland, hvor han er i privat ærinde. Det oplyser kongehuset til Ekstra Bladet.

Margrethes fans var mødt talstærkt op for at hylde deres idol. Foto: Jonas Olufson
Margrethes fans var mødt talstærkt op for at hylde deres idol. Foto: Jonas Olufson
 

Til gengæld var der fuldt hus med alle otte børnebørn, der vinkede lystigt sammen med bedstemor og trak på smilebåndet, da der blev sunget den traditionelle fødselsdagssang med de velkendte linjer: '...med dejlig chokolade og kager til' og 'når hun hjem fra skole går...'

På slotspladsen var undersåtterne mødt talstærkt op og viftede med både danske og grønlandske flag.

Margrethe har godt fat i det helt unge publikum. Foto: Jonas Olufson
Margrethe har godt fat i det helt unge publikum. Foto: Jonas Olufson
 

Fejrede også 75 år uden prins Henrik
Kun et enkelt år har dronningen måtte undvære prins Henrik ved sin fødselsdagsfejring.

Tilbage i 2015 meldte prins Henrik afbud til dronningens fødselsdag på grund af sygdom, men allerede dagen efter dronningens 75-års fødselsdag drog han sydpå til Venedig.

Da Henrik fyldte 80 i juni sidste år blev det fejret på Chateau de Cayx i Frankrig med hele familien ved hans side. (Foto: Fred Lancelot/Polfoto) Danske kongelige - 20. apr. 2015 - kl. 10:51 For syg til konens fødselsdag: Henrik alene i Venedig

Da prins Henrik meldte afbud til dronningens 75-års fødselsdag, fik hun i stedet selskab af kronprins Frederik og prins Joachim. Foto: Kenneth Meyer
Da prins Henrik meldte afbud til dronningens 75-års fødselsdag, fik hun i stedet selskab af kronprins Frederik og prins Joachim. Foto: Kenneth Meyer

H.M. Dronningen fejrer i år sin fødselsdag på Amalienborg i København

I forbindelse med Dronningens 78-års fødselsdag mandag den 16. april 2018 viser Dronningen og den kongelige familie sig på balkonerne på Christian IX’s Palæ, Amalienborg, klokken 12.00.

Den Kongelige Livgarde vil være i rød gallauniform, og vagtskiftet finder sted foran Christian VII's Palæ.

Kilde: Kongehuset

Tilbage på Amalienborg
Fødselsdagsfejringen er i år tilbage på Amalienborg, efter at festlighederne sidste år fandt sted på Marselisborg Slot i Aarhus.

På slotspladsen var den kongelige livgarde i dagens anledning iført rød gallauniform.

Efter den offentlige fejring på Amalienborg vil dronningen blive fejret under private rammer af familie og venner på Fredensborg Slot.

Det er den første festlige lejlighed, siden prins Henriks død. Hoffet erklærede en måneds hofsorg, men dronningen vendte allerede tilbage til pligterne ti dage efter prinsens død for at passe sin gerning.

Dronning Margrethe har været Danmarks regent, siden hendes far, kong Frederik IX døde i 1972.

Flere hundrede - heriblandt mange børn - var mødt op for at sige tillykke til Margrethe. Foto: Mads Claus Rasmussen
Flere hundrede - heriblandt mange børn - var mødt op for at sige tillykke til Margrethe. Foto: Mads Claus Rasmussen
 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen