Dansk rigmand aflyser royalt besøg

Endnu et royalt arrangement er blevet aflyst som konsekvens af spredningen af coronavirus

Prinsesse Benedikte vil ikke deltage i arrangementet som planlagt på grund af coronavirus. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Prinsesse Benedikte vil ikke deltage i arrangementet som planlagt på grund af coronavirus. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mandag meddelte kongehuset, at det traditionsrige fakkeloptog på Fredensborg Slot var blevet aflyst som konsekvens af udbredningen af coronavirus.

Men nu er endnu et arrangement blevet aflyst.

Lørdag skulle stævnet PARA nemlig være afholdt på rigmand og Lego-ejer Kjeld Kirk Kristiansens stutteri Blue Hors i Randbøl.

På både kongehusets og Blue Hors' hjemmeside fremgår det dog, at arrangementet ikke bliver til noget alligevel. Til arrangementet skulle prinsesse Benedikte, der har en stor interesse for heste, ellers have deltaget.

Event & Kultur - 10. mar. 2020 - kl. 10:36 Afviser massive anklager: Det er ikke en kopi

'Myndighedernes udmelding omkring aflysning af større arrangementer med mange deltagere har også betydet, at vores para-stævne ikke afvikles som planlagt den kommende weekend,' lyder det fra stutteriet på dets hjemmeside.

Kjeld Kirk Kristiansen ejer stutteriet Blue Hors. Foto: Mathias Svold
Kjeld Kirk Kristiansen ejer stutteriet Blue Hors. Foto: Mathias Svold
 

Her fortæller Christian Struck, der er eventchef hos Blue Hors, at han er ærgerlig over, at arrangementet er blevet aflyst.

'Det er ærgerligt med en aflysning, da mange paraatleter har trænet målrettet frem mod dette stævne og glædet sig til det store stævne, hvor nogle af verdens bedste ekvipager (hest og rytter, red.) var tilmeldt', udtaler han på stutteriets hjemmeside og fortsætter:

'Men set i lyset af den opfordring regeringen kom med, mener vi ikke, at vi kan gøre andet. Vi vil se på mulighed for eventuelt at finde en alternativ dato for stævnet', siger han videre.

På stutteriets hjemmeside fremgår det også, at både Parasport Danmark og Vejle Kommune støtter op om beslutningen.

Ben & Tan mærker begge konsekvensen af deres musikkarriere. Foto: Anthon Unger Event & Kultur - 8. mar. 2020 - kl. 17:23 - Det kostede mig jobbet - igen

22 kommentarer
Vis kommentarer