Danskerne fejrede Daisy: Hun skal ikke stå alene

Flere tusinde danskere var mødt op for at fejre dronningen. Da politiet gav tilladelse, stormede de frem over slotspladsen for at stå forrest til fejringen

Traditionen tro var tusindvis af danskere i dag mødt frem på Amalienborg Slotsplads for at hylde dronning Margrethe på hendes fødselsdag.

De mange fremmødte ventede tålmodigt på, at Den Kongelige Livgarde havde marcheret over slotspladsen, inden de væltede frem mod Christian IX’s Palæ for at fejre majestæten.

Til forskel fra tidligere år måtte dronning Margrethe fejre sin store dag uden prins Henrik ved sin side. Også kronprins Frederik manglede på balkonen ved siden af sin mor, da han lige nu opholder sig i Grønland i privat sammenhæng.

Dronningen var dog ikke helt alene. Både prins Joachim, prinsesse Marie, kronprinsesse Mary og sine børnebørn var til stede. Foto: Kenneth Meyer Danske kongelige - 16. apr. 2018 - kl. 10:47 Derfor var Frede ikke ved sin mors side i dag

De mange fremmødte talte både turister og danskere, hvoraf flere var kommet langvejs fra for at fejre dronningen på hendes 78-års fødselsdag.

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

Ulla Møller, 71, og Peter Møller, 77, fra Sønderborg

- Vi vil gerne opleve hende. Ikke gennem fjernsynet, men se hende her. Hun kommer også nede på Gråsten Slot, men der ser vi hende aldrig, selvom hun er tæt på, fortæller Ulla Møller.

- Er denne her fejring mere speciel end de andre, nu hvor hun har mistet Henrik?

- Ja, den er mere speciel, fordi vi skal støtte hende, når hun har mistet sin mand, siger Ulla Møller og tilføjer:

- Så det er simpelthen for at støtte hende og hele den kongelige familie. Vi støtter stadigvæk kongefamilien, og det er derfor, vi er her. 

- Hvad betyder dronningen for jer?

- Hun betyder alt. Alt muligt for os, lyder det fra Peter Møller, der suppleres af sin hustru.

- Vi er meget kongetro. Vi kan godt lide kongefamilien, og jeg samler deres hæfter og alt, hvad jeg kan få fat på. Alt.

- Jeg kan se, at I har taget flag med?

- Vi skal da flage for hende. Det gør vi også derhjemme. Det eneste, vi ikke gør, er, at vi sidder ikke og drikker. Men ellers jubler vi og er lige så glade, som de er, fortæller de.

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

Lone, 70, fra København

- Jeg har været her rigtig mange gange på hendes fødselsdag, og så syntes vi, at det var noget særligt i år. Hun skal ikke stå deroppe alene. Vi er der, og vi bakker hende op, fortæller Lone, der har sit barnebarn med.

- Det er forårets komme, og der er så meget positivitet, tilføjer hun.

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

Christina Ekman, 43, og Ellis Ekman, 72, fra København.

- Hun har været så meget igennem på det sidste, så jeg synes, det er dejligt at komme ind og fejre hende. Det kan jeg godt lide, lyder det fra Christina Ekman, og hendes mor er enig.

- Jeg synes det samme, så det er vidunderligt at komme herind, og det er dejligt at have min datter med.

- Er denne her fejring mere speciel end de andre, fordi det er første gang uden Henrik?

- Jeg tænker, at denne her gang må være anderledes for hende. Hun må gøre sig nogle tanker om, hvordan det er at være alene på denne her dag, siger Christina Ekman.

- Hvordan er jeres forhold til dronningen?

- Jeg er stor royalist. Jeg var også inde for at se prins Henriks båre, da han døde, så generelt er jeg meget fan af kongehuset, fortæller Christina Ekman.

- Og det har hun fra sin mor, supplerer Ellis Ekman.

Se danskerne fejre dronning Margrethe på Amalienborg Slotsplads. Video: Jonas Olufson

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen