Den kongelige humorist er død

 

Se et kort tilbageblik på Prins Henriks liv

MED PRINS HENRIKS DØD mister kongehuset 90 pct. af sin humor. Hvor han kom frem, havde han altid en munter bemærkning til pressens folk, hvorimod resten af den kongelige familie kejter forfjamskede rundt, blot nogen stiller et simpelt spørgsmål.

Kun på ét felt kneb det med at smile: Henri Marie Jean greve de Laborde de Monpezat affandt sig aldrig med, at han ikke blev kong Henrik. Allerede for 25 år siden sagde han i et tv-interview:

– Hvorfor skal jeg placeres under min kone? Jeg accepterer det aldrig.

HENRIK HOLDT ORD. Gang på gang gentog han klagen. Sidste sommer gik han endda så vidt, at han nægtede at tage imod den anviste plads i Roskilde Domkirke ved siden af dronningen i den sarkofag, kunstneren Bjørn Nørgaard har konstrueret for svimlende 29 millioner kroner.

Kun Ekstra Bladet havde format til at skænke ham kongetitlen. I nødværge fandt han så på officielt at kalde sig prinsgemal – en sær, ulogisk konstruktion. Gemal betyder mandlig ægtefælle, så dronningegemal havde været mere nærliggende.

DET VIL VÆRE en overdrivelse at sige, Henrik tog danskerne med storm efter sit bryllup med Margrethe i 1967. Der bredte sig godt nok en vis lettelse over, at den garderhøje kronprinsesse på 27 år fandt en mand af nogenlunde adelig byrd og passende højde. Men de blødhjertede danskere forargedes over gallerens udtalelser om, at børn skal opdrages med fast hånd som heste og hunde.

Det stemte ikke sindene mildere, da det efterhånden kom frem, hvordan prinserne Frederik og Joachim som børn så meget lidt til deres forældre. En barnepige stod for opdragelsen. Børnene frygtede ligefrem lyden af deres fars faste skridt, når han opsøgte dem. Som Frederik sagde ved sin sine forældres sølvbryllup i 1992: – Det siges, at den, man elsker, tugter man. Papa, vi tvivlede aldrig på din kærlighed!

Foto: /ritzau/Jens Dresling
Foto: /ritzau/Jens Dresling
 

UANSET MANDENS udanske syn på børn har jeg altid haft en svaghed for Henrik, fordi han turde være sig selv. Hans bøssede smag i jagtdress vidnede om stort mod. Ved andre lejligheder klædte han sig så spraglet, at han kunne være en stor inspirator for christianitterne.

Henriks robusthed over for de seksuelle dispositioner, han er blevet tillagt, er velsagtens et udslag af overklassemandens arrogante overlegenhed. Da et ugeblad var gået meget langt med at karakterisere ham som bøsse, blev han bedt om en kommentar.

– Hvorfor skriver de dog sådan noget? svarede han bare og gik med et smil videre til dagens snoreklipning. Pyt.

Der er ikke noget i vejen med arrogance, bare den administreres med elegance.

HVAD ANGÅR PROTEKTIONER, har Henrik aldrig været kræsen. Han var protektor for så forskellige foretagender som Dansk Vandskiforbund, Blindes Støttefond og Dansk Kennelklub. Som bekendt har gravhunde en særlig plads i hans hjerte. Men vandski?

Selvom der kunne klippes mange snore over og stables mange pindemadder i Henriks eksplosivt voksende bug, kunne disse sysler ikke optage al hans tid.

Der kom mange henvendelser om kunstneriske initiativer til postboks 2143, 1015 København K, som er Henriks officielle adresse. Tid havde han nok af, så han overkom både at oversætte bøger til og fra fransk samt selv at levere yderst forskellige værker.

Eksempelvis har han skrevet digtsamlingen ’Cantabile’, 2000, erindringsbogen ’Skæbne forpligter’, 1996, plus en stribe kogebøger.

Han har også forsøgt sig som billedhugger og maler. Men selv kunstverdenens mest diskrete og velvillige monarkister har været i stand til at tøjle deres begejstring over talentet.

UANSET DRONNINGEPARRETS opholdssted var det Henrik, der overordnet dirigerede køkkenet og valgte vinen, ofte sin egen. Den kongelige husholdning var hans vingårds største kunde.

Der er sagt mange vittigheder om produkterne fra Chateau de Cayx. Men efterhånden kan vinen dårligt leve op til nedrakningen. Den smager såmænd udmærket – men er for dyr.

Henrik har tydeligvis følt en del mangler ved det danske samfund, trods sit privilegerede liv med alt betalt, moms- og afgiftsfrihed plus otte skattefri millioner til det løse.

Men ægteskabelig kærlighed har det ikke skortet på. Dronningen udstrålede altid glæde i hans selskab – lige undtaget, når han klagede offentligt over den manglende kongeværdighed.

DE SENESTE ÅR har dog formørket par nummer éts liv, fordi Henrik er blevet tiltagende dement og måtte meldes ud af repræsentative arrangementer.

En større offentlighed fik indblik i hans tilstand, da han udeblev fra sin hustrus 75-års fødselsdagsmiddag i 2015.

Der blev gættet vildt på årsagen til hans fravær, bl.a. forlød det, at han var blevet låst inde af frygt for, at han skulle lave skandale. Henrik var dog ikke mere syg, end at han dagen efter fødselsdagsselskabet rejste til Venedig og så ud til at nyde livet på de billeder, begejstrede danske turister sendt hjem fra Markuspladsen.

Men der gik lang tid, inden hoffet samlede sig til at meddele, hvordan det var fat med ham. I senere runder er åbenhed om sygdomme blevet langt større.

Prins Henrik er død. Selv en republikaner må anerkende, at der er mere at huske ham for end så mange af de reglementeret udnævnte konger.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen