Derfor blev Henrik kun prins

Det har op gennem historien altid været noget nær umuligt for ægtefæller til dronninger at blive kåret til konger. For tænk hvis nu, de stjal magten

Hør, hvorfor Ekstra Bladet har udnævnt Henrik til konge

Ældgamle traditioner er årsagen til, at Henrik ’kun’ blev prins, da han i 1967 giftede sig med tronfølgeren Margrethe.

Margrethe blev ellers den første officielt regerende dronning af Danmark (Margrete 1. var aldrig officielt dronning, men formynder for sin søn og de facto-regent efter hans død).

Derfor var der ingen praksis for, hvad manden, hun blev gift med, skulle kaldes.

Fra i dag vil Henrik i Ekstra Bladet blive tituleret Kong Henrik. (Polfoto) Danske kongelige - 8. mar. 2015 - kl. 07:22 Ekstra Bladet kårer: Nu skal han være Kong Henrik

Der måtte opfindes en ny titel, men uanset hvilke forhåbninger, Henrik har haft dengang, var det fra begyndelsen udelukket, at ægteskabet kunne udløse en kongetitel.

– Der er en meget lang tradition for i Danmark og andre europæiske kongehuse, at netop den titel er reserveret til statsoverhovedet. Konge betyder monark, og det kunne Henrik aldrig blive, eftersom han ikke er født ind i tronfølgen. Så han kunne sådan set få en hvilken som helst titel, bare ikke den, siger lektor i historie og kongehus-ekspert, Lars Hovbakke Sørensen.

Han betoner, at det også ville give problemer i forhold til grundloven, hvis man begyndte at bruge betegnelsen konge om noget andet end statsoverhovedet. For her er kongen utallige gange nævnt specifikt i forbindelse med en række pligter og rettigheder.

- Han var lige fra begyndelsen en gave til det danske folk. Konge eller ikke konge. Sådan siger den nære ven Erik Brandt, der har kendt Kong Henrik i 45 år. Men det er en gave, som det danske folk har været lang tid om at pakke op. (Foto: POLFOTO). Tæt på Kong Henrik er en gave til Danmark

Titlen skulle holde dem i skak
Mens konge pr. definition er betegnelsen for en monark, kan ordet dronning både bruges om selve regenten eller hende, der er gift med et statsoverhoved. På engelsk Queen Consort.

Ifølge historiker Steffen Heiberg hænger den skelnen historisk set sammen med en frygt for, at dronningens gemal skulle få politiske ambitioner:

– I gamle dage var man bange for, at dronningens mand ville benytte muligheden til at overtage magten, hvis han ved ægteskabets indgåelse blev konge. Så prinsetitlen blev brugt for at holde ham i skak. Den frygt havde man jo ikke på samme måde med dronninger, så det var ikke lige så vigtigt.

Henrik skal være konge - og det kan kun gå for langsomt. (Polfoto) Danske kongelige - 8. mar. 2015 - kl. 18:58 Her er Kong Henriks støtter

Hvorfor ikke kongegemal?
Ved pressemødet, der blev vist på hollandsk tv for nylig, undrede prins Henrik sig over, at han aldrig har fået titlen King Consort – svarende til kongegemal på dansk. Prinsen henviste til lignende eksempler i Skotland og Spanien.

– Men det er undtagelser, han nævner. Der har aldrig været præcedens for at bruge det begreb i de europæiske kongehuse, siger professor i historie Jes Fabricius Møller.

Vi kan også kalde ham blikkenslager
I 1600-tallet forsøgte den britiske dronning Anne at tildele sin mand, den danske prins Jørgen, titlen King Consort, men det lykkedes hende ikke at få det igennem. Samme nederlag led dronning Victoria i 1800-tallet, da hun blev gift med Albert. Regeringen nægtede, fordi han var udlænding. I stedet fik han samme titel, som Henrik officielt har i dag: prinsgemal.

Andre ægtefæller i historien er blevet kaldt prins, og da kong Frederik 9. i sin tid betitlede sin svigersøn, skelede han netop til praksis i England.

– Det kan man selvfølgelig godt lave om i Danmark. Men selv om han kommer til at hedde kongegemal, giver det jo ikke hans position et andet indhold. Han bliver aldrig monark. Ligesom vi også kan kalde ham blikkenslager, uden at han rent faktisk bliver blikkenslager.

82 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere