Derfor dukkede Marys far ikke op til Fredes fest

John Donaldson var ikke at se ved fejringen af sin svigersøn kronprins Frederik lørdag

Det var kun kronprinsessen søster, der var deltagende fra familien Donaldson, da Frederik holdt royal gallamiddag lørdag. Foto: Jonas Olufson
Det var kun kronprinsessen søster, der var deltagende fra familien Donaldson, da Frederik holdt royal gallamiddag lørdag. Foto: Jonas Olufson

Der var venner og familie fra både nær og fjern, da kronprinsen lørdag fejrede sin runde fødselsdag

Den royale familie var stærkt repræsenteret med både slægtninge fra den græske gren og royale fra Holland, Sverige, Norge og Belgien.

Dog lagde flere mærke til, at kronprinsesse Marys familie var underrepræsenteret. Det var kun Marys søster Patricia Anne Bailey, der var til stede ved den store fejring på slottet.

Specielt spørgsmål om Marys far har været genstand for snak. John Donaldson var nemlig ikke til at se ved festen.

John Donaldson var ikke med, da hans svigersøn fyldte rundt. Foto: Benjamin Kürstein
John Donaldson var ikke med, da hans svigersøn fyldte rundt. Foto: Benjamin Kürstein
 

Kunne ikke deltage
Kongehuset oplyser til Ekstra Bladet, at John Donaldson var inviteret til festen, men at han var forhindret i at deltage ved gallataflet lørdag aften.

-Kronprinsessens far var forhindret i at deltage, men han har været på besøg i dagene op til, hvor han har været sammen med kronprinsfamilien og dermed fejret sin svigersøn privat, lyder det fra kongehuset.

Præcis hvad, der forhindrede John Donaldson i at deltage i gallafesten, vides ikke.

Kronprinsens fødselsdag var ellers noget af en fest, hvor især kronprinsesse Marys tale har slået benene væk under befolkningen.

Her gav kronprinsessen et humoristisk indblik i den kongelige families hverdag, hvor hun både omtalte Frederiks fjollede far-humor og sine aversioner mod hans hvide lycrasæt.

- Jeg har det dog lidt svært, når det gælder kombinationen lycra, hjelm og rulleski. Og da du og dine holdkammerater til jeres første Vasaløb valgte at gennemføre i hvid lycra … Hudløst ærligt, det går ikke, sagde hun i talen.

Kronprinsesse Mary har fået stor ros for sin tale, der også omhandlede børnenes synspunkt på deres far. Foto: Ritzau Scanpix
Kronprinsesse Mary har fået stor ros for sin tale, der også omhandlede børnenes synspunkt på deres far. Foto: Ritzau Scanpix
 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen