Derfor står sladder-boss på mål for prins Henrik-forside

Når der ikke var nogen melding om prins Henriks demens, var det helt okay at lave forside med hans kritik af dronningen, lyder det fra Se og Hørs chefredaktør

At sende prins Henrik på forsiden af Se og Hør, hvor prinsen beskyldte Dronning Margrethe for svigt; det var helt okay. Sådan lyder det nu fra Niels Pinborg, chefredaktør på Se og Hør, efter kongehuset har offentliggjort nyheden om, at Prins Henrik er ramt af demens.

Han understreger, at han står på mål for forsiden:

Danske kongelige - 6. sep. 2017 - kl. 14:02 Kongehuset: Prins Henrik lider af demens

- Det er du nødt til. Indtil noget er meldt ud, er der ikke noget. Og hoffet var jo også ude at blåstemple interviewet.

Interviewet blev kritiseret fra flere sider. Blandt andre sagde kommunikationskonsulent Kresten Schultz Jørgensen til TV2:

- Når rigtig mange mennesker, inklusiv mig selv, fornemmer, at her er et menneske i frit fald, i hvert fald i en ubalance, så synes jeg ikke, etikken i journalistik tilsiger, at man på nogen måde citerer mennesket, sagde han.

Var i dialog med hoffet
Men ifølge Niels Pinborg var der på daværende tidspunkt ikke en offentlig diagnose:

- Det her er en ny diagnose, og den er også ny for hoffet. Han har jo været igennem en lang udredning og sikkert flere udredninger hen over årene. Og det med at rende og gætte på, at folk er syge, inden de er det; han har faktisk ikke haft en diagnose før nu, og det må vi forholde os til.

Se også: Kong Henrik: - Min kone gør mig til en nar

For en måned siden tog Se & Hør alle overskrifter i Danmark, efter bladet havde talt med Prins Henrik, der sagde, at Dronning Margrethe havde svigtet ham. Niels Pinborg understreger, at bladet var i dialog med hoffet før, under og efter interviewet.

- Efterfølgende sendte hoffet også en melding ud om, at prinsen var i sin gode ret til at sige, hvad han mente. Og at han havde ønsket at sige, hvad han mente. På dette tidspunkt ved hoffet ikke, at han er dement.

Diagnose havde ændret dækningen
– Jeg tror sådan set, at de også er overraskede på Amalienborg over dette, siger han.

Danske kongelige - 4. aug. 2017 - kl. 14:26 Henrik sætter ord på beslutningen: 'Vi er ikke værdige til samme grav'

Havde chefredaktøren fået et praj fra hoffet, havde han grebet sagen anderledes an, slår han fast:

- Hvis vi havde fået nogen som helst tilkendegivelser fra hoffet om, at der kunne være noget galt, så havde vi selvfølgelig vist en helt anden form for hensyn over for ham. Men det har vi faktisk ikke fået at vide, at vi skal, siger Niels Pinborg.

Lige nu overvejer Niels Pinborg, hvad diagnosen skal betyde for dækningen af prins Henrik; blandt andet overvejer han, om det er slut med live-interviews:

- Det kunne man godt forestille sig. Hvis man ikke har det så godt, så skal vi selvfølgelig passe på ham, ligesom alle andre medier skal.

Fakta om folkesygdommen demens

87.000 danskere har en demens-sygdom.

50.000 er diagnosticeret med Alzheimers.

I 2015 var der 46,8 millioner mennesker med demens-sygdom på verdensplan. Estimatet er, at der i 2050 vil være 131,5 millioner mennesker med
en diagnose på en demens-sygdom.

Demens er et ord, der udelukkende bruges til at beskrive demens-symptomer; man er forvirret, ude af sig selv eller glemmer ting. Demens er altså ikke en sygdom. Det er først, når diagnosen er stillet, at man kan tale om en ’demens-syg’.

Den mest almindelige demens-sygdom, der findes, er Alzheimers.C Der findes over 100 forskellige demens-sygdomme.

Kilder: Alzheimerforeningen og The Lancet Commission on Dementia Prevention,
Intervention and Care

jaje@eb.dk

Skal pressen sige undskyld til kongehuset og Henrik?

Havde du også på fornemmelsen, at Henrik var syg?

Se resultat

Skal pressen sige undskyld til kongehuset og Henrik?

Havde du også på fornemmelsen, at Henrik var syg?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen