Det sker der bag facaden: - Kongehuset har siddet klar til at trykke på knappen

Hoffet har siddet klar til at trykke på knappen til den store, velsmurte maskine, der nu er i gang og ordner alle de ting, der skal ske i forbindelse med prins Henriks død og bisættelse, mener kongehus-ekspert, som også peger på den person fra det officielle Danmark, der fik beskeden som den første

Alt er timet og tilrettelagt. Fuldstændig efter prins Henriks ønske.

Han skal brændes. Halvdelen af hans aske skal spredes ud over de danske farvande, mens den anden halvdel skal i jorden ved Fredensborg Slotshave.

Det bliver kun de nærmeste, der ved en mindre ceremoni får lov at sende prinsen af sted på hans sidste rejse.

Et overraskende og sært valg, mener kongehus-ekspert Søren Jakobsen.

Billedet her er taget i 1967 - omtrent et år efter, at de mødte hinanden. Foto: Allan Moe/Ritzau Scanpix Kendte Se de mange billeder: Da Henri de Monpezat forelskede sig i en dansk prinsesse

Men det er ikke et valg, der er kommet bag på hoffet eller den nærmeste familie, der var ved prinsens side, da han sent tirsdag aften klokken 23.18 sov stille ind på Fredensborg Slot.

- Kongehuset har siddet klar til at trykke på knappen. Prins Henrik har været syg i lang tid, og kongehuset har været åbne om hans situation og kaldt den 'alvorlig', så de er helt oppe i gear og klar på det, der skal ske nu. Planen har ligget klar i noget tid, vurderer forfatter og kongehus-ekspert Søren Jakobsen.

- Hoffet er en stor, velsmurt maskine, som allerede er sat i gang nu. Det vil chokere mig meget, hvis der ikke er fuldstændig styr på alle detaljer.

Noget af det første, der er sket efter prinsens død, har været at orientere det officielle Danmark i korrekt rækkefølge.

Jakob Asbæk med konen Patricia. Foto: Bo Nymann/Her og Nu Kendte Prins Henriks ven gennem 50 år: Han kunne det hele

- Hvem har været den første, der har fået beskeden om hans dødsfald?

- Det har statsminister Lars Løkke Rasmussen. Og det er sket meget hurtigt.

- Hvem giver ham den besked?

- Det er svært at sige. Men det er en af de øverste i det officielle apparat.

Folkets farvel til prinsen
Overholder Folketinget de samme skikke som i 2000, så vil prins Henriks død blive meddelt til medlemmerne ved førstkommende møde efter døden er indtruffet.

Det vil være landets statsminister, der meddeler det, og efterfølgende vil Folketingets formand - i dette tilfælde Pia Kjærsgaard - holde en mindetale, som bliver afsluttet med et minuts stilhed.

Søren Jakobsen havde forudset en statsbegravelse, hvor de europæiske kongehuse ville møde op og vise deres respekt, 'som de plejer at gøre for hinanden i monarkierne'.

Men ikke ret meget har været 'som det plejer' med prins Henrik.

Prins Henrik var god til mennesker. Hans Engell husker en helt speciel episode med den afdøde prins af Danmark. Foto: Stine Bidstrup Tilbageblik Engell mindes prins Henrik: Han bar Dannebrog med ære

Dog videreføres traditionen om castrum doloris, som i dette tilfælde vil finde finde sted i Christiansborgs Slotskirke fra lørdag aften til og med mandag i næste uge.

Her får offentligheden mulighed for at sige farvel til prinsen, der vil ligge i en lukket kiste. Præcis som dronning Ingrid gjorde det i 2000 i de sidste tre dage op til sin begravelse fra Roskilde Domkirke.

Forsvaret
I Forsvaret vil prins Henriks død blive markeret med 'en del aktiviter', er meldingen fra Forsvarskommandoens pressekontakt.

En af disse vil torsdag være en kanon-salut fra Batteriet Sixtus på Holmen i København.

Det er dog for tidligt at uddybe i detaljer, da en plan er under udarbejdelse og skal godkendes af Kongehuset først.

Dog skulle det være sikkert, at garderne vil bære sort sørgebind om overarmen.

Foto: Ritzau Scanpix Kendte Prins Henriks forunderlige liv i billeder

Flagene på halv stang
Fra og med i dag skal samtlige statsbygninger og statsejede skibe flage på halv stang, har Justitsministeriet meldt ud.

Halv-flagningen fortsætter 'indtil nærmere besked fremkommer' fra ministeriet. Også ved regentparrets private bolig Fredensborg Slot, hvor prins Henrik sov stille ind i aftes, og ved Christian VII's palæ på Amalienborg - der regnes for regentparrets officielle bolig - flages der allerede nu på halv stang.

Ved dronning Ingrids død i 2000 besluttede Indenrigsministeriet ligeledes, at der skulle flages på halv.

Men det er i alle tilfælde op til den siddende minister at træffe beslutningen om flagning på halvt, da der i de officielle flagregler udstedt af Justitsministeriet ikke er taget højde for royale dødsfald.

Ved dronning Ingrids død ringede alle landets kirkeklokker en halv time både før og efter hendes officielle begravelse. Denne beslutning blev truffet i Kirkeministeriet. Om kirkeminister Mette Bock også vil bevilge denne gestus i forbindelse med prins Henriks begravelse er endnu usikkert.

Se også: LIVE: Nyt fra hoffet: Sådan bliver prins Henriks sidste tur fra Fredensborg

kommentarer

Der er lukket for nye kommentarer til denne artikel.

Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen