Dronning Margrethe trækker i land: Det skulle jeg måske ikke have sagt

I et aktuelt interview med Århus Stiftstidende reflekterer Margrethe over sin tidligere udtalelse om moderne kunst i Mindeparken

Dronning Margrethe er blevet interviewet om sit forhold til Aarhus. Foto: Ritzau Scanpix
Dronning Margrethe er blevet interviewet om sit forhold til Aarhus. Foto: Ritzau Scanpix

Det vakte stor opsigt og opstandelse, da et midlertidigt kunstværk under ARoS-udstillingen The Garden i 2017 forvandlede et stykke af Mindeparken i nærheden af Marselisborg Slot i Aarhus fra grønt til pink.

En af kritikerne af den bogstaveligt talt opsigtsvækkende kunst-event var dronning Margrethe, der efterfølgende udtrykte sin skepsis i et interview med TV2 Østjylland.

Luftfoto af Mindeparken foran Marselisborg Slot, hvor et ARoS-kunstværk blev malet med rød og hvid akrylmaling på den nederste del af Mindeparken ud mod kystvejen og satte gang i en debat om grænserne for den frie, kunstneriske udfoldelse. Foto: Ritzau Scanpix

- Jeg kan godt se, hvad de synes, de tror, de gør, men ligefrem at male græsset og træerne, som nu skal fældes, det er jeg ikke sikker på, er den mest fikse løsning, jeg har hørt om. Det er klart, at folk bliver ophidsede, sagde dronning Margrethe dengang og uddybede:

- Jeg nyder den kunst, hvor man føler, at ens sind bliver udvidet. Det er ærgerligt, når noget kun bliver provokerende, siger hun.

Direktøren på ARoS, Erlend Høyersten, var ikke enig med dronningen og pointerede, at 'fordi kunstværket provokerer beskueren, er det ikke ensbetydende med, at kunsteren har skabt værket udelukkende for at provokere'.

Se også: Ugh! Kongehuset er havnet i indianer-ballade

Margrethe bemærker, at det var svært at slette sporene efter det eksperimenterende kunstværk i Mindeparken. Foto: Ritzau Scanpix
Margrethe bemærker, at det var svært at slette sporene efter det eksperimenterende kunstværk i Mindeparken. Foto: Ritzau Scanpix
 
I et aktuelt interview med Århus Stiftstidende trækker dronningen nu lidt i land i forhold til sin ærlige udmelding om det lyserøde naturkunstværk.

- Ja, det skulle jeg måske ikke have sagt. Men man fik da noget besvær med at fjerne malingen igen, siger Margrethe til avisen.

Det synes jeg ikke er så kønt
At hun ikke er blevet bange for at blande sig i debatten om, hvad der er kønt i det offentlige rum, gør hun tydeligt i samme interview, hvor hun udtrykker skepsis i forhold til det aktuelle byggeboom på Aarhus' havnefront.

- Jeg er måske ikke så begejstret for alle bygningerne på havnen. De er flotte, men jeg kan godt lide, når der er lodrette linjer i bygningerne ud mod bugten; i nogle af disse nye er der flere vandrette end lodrette linjer. Det synes jeg ikke er så kønt, men det er et æstetisk spørgsmål, og hver har sin smag, siger hun.

273 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere