Dronningen bruger forsvarets fly som taxa

Dronningen brugte 161.858 kroner på at komme til to bispevielser

Dronningen er meget glad for helikoptere. (Arkivfoto: Jesper Nørgaard Sørensen/Polfoto).
Dronningen er meget glad for helikoptere. (Arkivfoto: Jesper Nørgaard Sørensen/Polfoto).

Dronning Margrethe og hendes familie behøver ikke stille sig ned på gårdspladsen og pifte efter en taxa for at komme frem til deres forskellige gøremål.

De lader i stedet de ansatte ringe til det danske forsvar, som derefter sørger for at transportere dem land og rige rundt i fly og helikoptere.

Det viser en aktindsigt, som Ekstra Bladet har fået ved Forsvaret.

Her fremgår det, at dronningens hjerte banker dybt for forsvarets transportmidler.

I alt fløj de kongelige for 3,4 millioner kroner. Heraf skulle Forsvaret under alle omstændigheder betale faste udgifter på 2,7 millioner kroner, så regningen endte på 700.000 kroner.

Se også: Dronningens museumsbesøg kostede 300.000 kr

Aktindsigten viser, at det er en dyr affære, når regenten skal rundt og deltage i bispevielser.

1. juni sidste år var hun til bispevielse i Ribe, og det kostede - når de faste udgifter er trukket fra - 82.959 kroner.

23. november skulle hun igen overvære en bispevielse, denne gang i Viborg, og det kostede - fratrukket de faste udgifter - 78.899 kroner.

Alt i alt 161.858 kroner for at blive transporteret fra Sjælland til Jylland på to ture.

Se også: De royales rejser koster kassen

Aktindsigten afslører, at dronningen ikke har samme nære forhold til Storebæltsbroen som sin ældste søn.

For hun foretrækker at tage turen mellem landsdelene i fly eller helikopter.

Så da hun søndag 26. januar skulle hjem fra Jylland, tog hun turen fra Karup til Kastrup.

Selv om hun ikke havde officielle pligter før om mandagen, var det Forsvaret, der transporterede hende, prins Henrik, prinserne Nikolai og Felix samt en bunke hofansatte, så det kun tog to timer og 14 minutter at ende på Sjælland.

Se også: Dronning Margrethe er en nassekone

Den lille, private tur kostede de danske skatteydere 18.734 kroner, når de faste udgifter er fratrukket.

Og da hun 10. oktober sidste år indviede det nye Moesgaard Museum i Højbjerg ved Aarhus, var det tilsyneladende udelukket at tage bilen til færgen mellem Odden og Aarhus. Derfor fløj Forsvaret hende til den nette sum af 40.535 kroner.

Se også: Margrethe brugte 460.000 kr. på privat flyvetur

Ekstra Bladet har tidligere afsløret, at dronningen har et særdeles afslappet forhold til Forsvarets fly. Således tog hun Forsvarets helikopter, da hun i 2011 var med til prinsesse Nathalies bryllup i Tyskland.

Den tur kostede 460.000 kroner.

De fire ovennævnte eksempler på sidste års flyvninger løb op i en samlet regning på 221.127 kroner. Resten af beløbet var blandt andet til udlandsture, hvor de kongelige havde officielle pligter.

Ekstra Bladet ville gerne have hørt hoffet, hvorfor man ikke går forrest og sparer på de offentlige kroner ved at tage billigere transportmidler, men Amalienborg vendte ikke tilbage på forespørgslen.

I april måned sidste år var Dronning Margrethe i Kina. Se indslaget her: (Video: AP)

358 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere