Dronningen om Greta Thunberg: Man skal ikke reagere med panik

Dronning Margrethe sender stikpiller mod klima-debatten i Sverige 

I et stort interview med den svenske avis Kvällspostens lægger dronning Margrethe ikke fingrene imellem med henblik på at udtrykke sin mening i den aktuelle klima-debat, der har ramt hele verden.

I interviewet spørger Kvällspostens chefredaktør, Magnus Ringman, dronning Margrethe, om der findes noget panik-agtigt over dagens klimadebat.

Hertil svarer dronningen:

- En gang imellem synes jeg, at det bliver sådan. Nogle mener, at situationen er meget kritisk, og så bliver reaktionerne lidt panik-agtige. Man skal holde hovedet koldt. Det tror jeg er vældig godt. Man skal ikke få kolde fødder, men holde hovedet koldt.

Herefter spørger chefredaktøren, om dronning Margrethe har kendskab til den svenske klima-aktivist Greta Thunberg.

Hertil svarer dronningen:

- Det kan man jo ikke undgå.

Chefredaktøren følger op på spørgsmålet og spørger til dronningens mening om det voksende engagement blandt unge i forbindelse med klima-spørgsmålet.

- Det er godt, at de unge er opmærksomme på, hvad der sker omkring dem. Men man skal ikke reagere med panik. Det bliver aldrig godt. Men nu er jeg jo også en gammel kvinde.

Magnus Ringman spørger nu dronningen, hvordan man skal forholde sig til klima-problemet.

Hertil svarer dronningen:

- Man skal sørge for, at man både ser på det, som man er enig i, men også ser på det, som man ikke er enig i.

Greta Thunberg kigger her vredt på den amerikanske præsident Trump til klimatopmødet i FN. Foto: Ritzau Scanpix
Greta Thunberg kigger her vredt på den amerikanske præsident Trump til klimatopmødet i FN. Foto: Ritzau Scanpix
 

Dronningen om fly-skam
I sit sidste spørgsmål i relation til klimaet spørger chefredaktøren dronningen, om der er en forskel i synsvinklen mellem Sverige og Danmark i det her spørgsmål.

Hertil svarer dronningen:

- Jeg tror det. Det er jo egentlig mærkeligt i et land som Sverige, hvor afstandene er så store, at man skal skamme sig over, at man flyver. Men man kan jo ikke køre i trillebør fra Malmø til Haparanda, hvis jeg må udtrykke mig sådan, afslutter dronning Margrethe.

Afstanden mellem Malmø i det sydlige Sverige og Haparanda i det nordøstlige Sverige er 1628 kilometer.

1 af 2 Greta Thunberg kigger her vredt på den amerikanske præsident Trump. Foto: Ritzau Scanpix
2 af 2 Dronning Margrethe og Greta Thunberg. Foto: Ritzau Scanpix
134 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere