Dronningen opereret

Dronning Margrethe er blevet opereret for grå stær

Dronning Margrethe til prøve på 'Nøddeknækkeren' i Tivoli for nylig. Foto: Olivia Loftlund
Dronning Margrethe til prøve på 'Nøddeknækkeren' i Tivoli for nylig. Foto: Olivia Loftlund

78-årige dronning Margrethe har i de seneste uger gennemgået laserbehandling på begge øjne for grå stær.

Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.

'Behandlingen er forløbet planmæssigt uden bivirkninger og med det ønskede resultat', lyder det.

I pressemeddelelsen fremgår det endvidere, at omkring 50.000 mennesker behandles for grå stær hvert år, og der er tale om den mest almindelige operation herhjemme.

Kongehusets kommunikationsafdeling oplyser til Ekstra Bladet, at de ikke har yderligere kommentarer til dronningens operation.

Margrethe på arbejde søndag 11. november i Aarhus. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Margrethe på arbejde søndag 11. november i Aarhus. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Dronning Margrethe ville hellere tale om ballet end mode til pressemøde på 'Nøddeknækkeren'. Foto: Olivia Loftlund Danske kongelige - 30. okt. 2018 - kl. 20:15 Dronningen til journalist: Hvad er det, De taler om?

Simpel operation
Til Ekstra Bladet fortæller tv-læge Peter Qvortrup Geisling, at en operation for grå stær er ganske almindelig og relativt smertefri.

- Grå stær er ikke noget, man fremprovokerer, men en tilstand, som kommer med alderen. Operationen foregår ved, at man skyder linsen i øjet i stykker med laser og suger den ud for så at erstatte den med en ny linse. En laseroperation vil tage omkring et kvarter, og det er en standardoperation. Der vil ikke være de store bivirkninger, ud over at mange har det lidt svært med at blive opereret i øjet. Men man kan være nødt til at gå med klap i en periode, siger tv-lægen til Ekstra Bladet.

Se også: Rige venner betaler dronningens køkkenhave til 22 mio.

Ifølge Peter Qvortrup Geisling er de typiske symptomer på grå stær, at man oplever nedsat syn i bestemte situationer.

- Folk, der har grå stær, vil ofte til at starte klage over, at de oplever, at deres syn er blevet dårligere. Det kan især være, når man ser lys på biler, hvor lyset vil blænde på en helt særlig måde. Hvis man er i tvivl, er det altid en god idé at opsøge sin læge, siger tv-lægen og understreger, at dronningen efter operationen højst sandsynligt vil kunne komme tilbage på arbejde stort set med det samme.

 

Peter Qvortrup Geisling. Foto: Kim Nielsen
Peter Qvortrup Geisling. Foto: Kim Nielsen

Margrethe var da også til stede til markeringen af 100-året for afslutningen af Første Verdenskrig i Mindeparken i Aarhus i går søndag 11. november.

Indtil da var hendes seneste offentlige opgave 5. november.

Se også: Usoigneret cirkusartist dukkede op til dronningens aftenselskab

90 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere