Dronningen oversvømmes af sjove kommentarer efter operation

Facebook-brugerne er i den grad kommet til tasterne, efter Margrethe mandag meldte ud, at hun er blevet øjenopereret

Margrethe til pressemøde 30. oktober i Tivoli efter prøvedag på balletten 'Nøddeknækkeren', som hun har lavet scenografi til. Foto: Philip Davali
Margrethe til pressemøde 30. oktober i Tivoli efter prøvedag på balletten 'Nøddeknækkeren', som hun har lavet scenografi til. Foto: Philip Davali

'Så kan hun godt smide fugleburet ud.'

'Se den lille stær, den er åh så fornøjet... eller måske nærmere misfornøjet.'

'Så kan børnebørnene ikke lave numre.'

Det har i høj grad fået landets royale humorister til tasterne, at det på kongehusets Facebook-side i går blev offentliggjort, at dronning Margrethe 'har gennemgået laserbehandling på begge øjne for grå stær'.

Opslaget med flere end 150 kommentarer og 3000 likes er klart det mest populære af de mange seneste opdateringer fra kongehuset, og en stor del af de aktive Facebook-brugere har med kommentarer om gråvejr og fuglebure fundet deres indre komiker frem.

Folkesygdom
Af gårsdagens pressemeddelelse fra kongehuset fremgår det, at omkring 50.000 mennesker behandles for grå stær hvert år, og at der er tale om den mest almindelige operation herhjemme.

At det er en ret almindelig 'folkesygdom', fremgår da også af de mange kommentarer. Flere deler deres personlige erfaringer med den samme type operation og forsikrer dronningen om, at hun har truffet det rigtige valg.

'Næste gang De inviterer Smadremanden, behøver Deres briller ikke at komme på Deres hoved', skriver en Facebook-bruger ved navn Gitte med henvisning til det opsigtsvækkende besøg af den usoignerede cirkusartist, dronningen for nylig var vidne til, da hun afholdt aftentaffel på Christiansborg.

Kongehusets kommunikationsafdeling har ikke yderligere kommentarer, end at det er i løbet af de seneste par uger, at dronningen er blevet opereret, og at 'behandlingen er forløbet planmæssigt uden bivirkninger og med det ønskede resultat'.

79 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!