Dronningen taler til danskerne klokken 19

I anledning af sin fødselsdag vil dronning Margrethe tale til befolkningen klokken 19 torsdag aften, oplyser Kongehuset

Dronning Margrethe vil igen tale til befolkningen klokken 19:00 i aften. Foto: Mara Sosti/Ritzau Scanpix
Dronning Margrethe vil igen tale til befolkningen klokken 19:00 i aften. Foto: Mara Sosti/Ritzau Scanpix

Dronning Margrethe vil torsdag aften tale til danskerne.

Det sker i anledning af dronningens 80 års fødselsdag.

Talen vil blive tv-transmitteret hos både DR og TV2 direkte fra Fredensborg Slot klokken 19, oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse.

Foto: Jens Dresling Foto Stort galleri: Dronning Margrethe gennem tiden

Det er kun en måned siden, at dronning Margrethe senest talte direkte til folket. Dengang var omstændighederne dog noget mere alvorlige, da hun på grund af coronavirussen holdt tale.

På grund af coronavirussen bliver dronningens runde fødselsdag i dag også fejret på noget speciel vis. Allerede 12. marts blev det meldt ud, at alle planer blev aflyst, og dagen igennem er dronning Margrethe derfor blevet fejret på de sociale medier - og med afstand ude i virkeligheden.

Se også: Johnny begår majestætsfornærmelse

Danskerne har blandt andet sunget fællessang for hende til middag, og dronning Margrethe fulgte selv med i begivenhederne på DR.

- Tak for sangen. Det var virkelig en fantastisk oplevelse. Det går lige i hjertet, sagde en rørt dronning til DR.

I aften får danskerne så mulighed for at få en længere kommentar, når den nu 80-årige regent holder tale.

Dronningen har modtaget en meget sød hilsen fra sine børnebørn. Foto: Philip Davali Danske kongelige - 16. apr. 2020 - kl. 12:28 Danskerne elsker det: Hilsen amok på nettet

92 kommentarer
Vis kommentarer