Dronningen til journalist: Hvad er det, De taler om?

Margrethe var ikke meget for at svare, da spørgsmålet dukkede op

- Undskyld, hvad er det, De snakker om? Se den akavede episode her. (Video: Philip Davali)

Dronning Margrethe står for fjerde gang bag scenografien til balletten 'Nøddeknækkeren' i Tivoli.

I den forbindelse var der inviteret til danseprøve, og her fik pressen vanen tro lov til at stille Margrethe et par spørgsmål til balletten, der traditionen tro får premiere op til jul.

Dronning Margrethe til prøverne af 'Nøddeknækkeren', som hun har skabt scenografien til. Foto: Olivia Loftlund
Dronning Margrethe til prøverne af 'Nøddeknækkeren', som hun har skabt scenografien til. Foto: Olivia Loftlund
 

Men det første spørgsmål til den 78-årige regent handlede hverken om kostumedesign eller julehygge, men derimod modeprinsen Nikolais nye job.

Se også: Prins Nikolai dropper ud efter to måneder: Nu taler Jokke

Hvad snakker De om?
- Her til morgen kom det frem, at deres ældste barnebarn, prins Nikolai, har underskrevet en kontrakt med det franske modehus Dior, lød det fra en Se og Hør-journalist, der aldrig nåede videre, før han blev afbrudt af en noget irriteret Daisy.

- Undskyld, hvad er det, De snakker om, spurgte hun.

- Han er i hvert fald ikke med i 'Nøddeknækkeren', konstaterede hun og så gik turen hastigt videre til næste spørger.

Med til pressemødet var Tivolis balletchef, Peter Bo Bendixen. Foto: Olivia Loftlund
Med til pressemødet var Tivolis balletchef, Peter Bo Bendixen. Foto: Olivia Loftlund
 

Den 18-årige prins Nikolai meddelte for nyligt, at han har droppet uddannelsen til reserveofficer på Varde kaserne. Men hvorfor også trække i kongens klæ'r, når man kan være iført Dior?

Prins Nikolai med sine kammerater på Hærens Sergentskole i Varde, hvor han nåede at gå i omkring to måneder. Foto: Hærens Sergentskole
Prins Nikolai med sine kammerater på Hærens Sergentskole i Varde, hvor han nåede at gå i omkring to måneder. Foto: Hærens Sergentskole
 

Se også: Alexandra: Derfor dropper Nikolai hæren efter to måneder

I hvert fald er han nu aktuel i en ny, prestigefuld kampagne for det kendte, franske modehus. Men hvad grand mama mener om den sag, kom der altså ikke svar på.

- Vi holder os til spørgsmål om 'Nøddeknækkeren', indskød Tivolis pressechef, Torben Plank, endnu engang.

Forinden havde Ekstra Bladet fået indskærpet flere gange, at man ikke ønskede en gentagelse af det vel efterhånden legendariske pressemøde for to år siden, hvor Ekstra Bladets tv-journalist spurgte dronningen til hendes reaktion på den netop afdøde Moppers død. Se eller gense episoden herunder:

 

'Nøddeknækkeren' har repremiere i Tivolis Koncertsal 23. november.

Se også: Panik inden dans hos Daisy: - Hvordan skal to mænd lige gøre det?

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere