Dropper apanage: Det skal hun nu

Grevinde Alexandra har allerede gjort sig en del tanker om, hvad hun skal i fremtiden

Grevinde Alexandra har lavet et hav af ting. Hun har været prinsesse og tilmed givet den som vinterbader i Skagen. Video: René Schütze

Til sommer, når prins Felix fylder 18 år, frasiger grevinde Alexandra sig officielt sin apanage, og med det venter hende også en helt ny tilværelse, hvor hun skal tjene sine egne penge.

Da Ekstra Bladet mødte grevinden onsdag eftermiddag i forbindelse med skuespiller Claire Ross-Browns lancering af sin nye tøjkollektion, satte hun et par ord på, hvad hun har af planer for fremtiden.

- Det går rigtig fint, tak. Jeg har gang i en hel masse ting lige nu. Det er arbejde og familie, sagde hun til den fremmødte presse.

Sidste år holdt grevinde Alexandra en række foredrag i forbindelse med udgivelsen af sin bog 'Mit lykkelige land', og står det til grevinde Alexandra kommer der meget mere af den slags i fremtiden.

Se også: Udlandet i svime over prins Nikolai: 'Hvor lækker er han lige'?

- Jeg kan ikke sige det med sikkerhed endnu, for det er i støbeskeen. Men jeg er ikke bleg for at sige, at jeg rigtig godt kunne lide de foredrag, jeg holdt sidste år. Så muligvis noget i den retning. Og andre ting, for det har et kort liv. Det er ikke noget permanent. Men noget i den retning, sagde hun med et smil.

- Der skal være humor i mine foredrag. Så det lover jeg, hvis jeg holder dem igen, sagde hun med et grin.

- Hvilke 'andre ting' kunne det være, du havde i tankerne?

- Jeg vil gerne hjælpe virksomheder. Og min bestyrelsespost bliver også større og større. Så det er meget interessant, sagde hun videre.

Ifølge grevinde Alexandra har danskerne taget rigtig godt imod hendes foredrag.

- Jeg har hørt så meget om, at det har været virkelig skønt for danskere at blive forelskede i Danmark igen. For mit foredrag har været baseret på min bog - 'Mit lykkelige land'. Så det der med at åbne op for mange ting, som man måske tager for givet, i det land, man er født ind i, sagde hun.

Grevinde Alexandra sammen med Claire Ross-Brown. De to er gode veninder. Foto: Linda Johansen
Grevinde Alexandra sammen med Claire Ross-Brown. De to er gode veninder. Foto: Linda Johansen
 

Går godt med børn
Grevinde Alexandra havde også tid til at give en status på, hvordan det går med hendes to sønner, prins Nikolai og prins Felix. Prins Nikolai har i øjeblikket fuld gang i sin karriere som model, mens prins Felix er i gang med at tage en gymnasial uddannelse.

- Jeg er meget stolt af ham (prins Nikolai, red.). Han er blevet en voksen og ung og flot mand nu. Jeg skal lige høre, hvornår han har tid til at komme hjem og besøge mig, sagde hun med et grin og fortsatte:

- Prins Felix klarer sig godt. Han er rigtig glad for gymnasiet. Han har mange venner, og han er dygtig til sine fag.

Se også: Vilde kæresterygter: Nu taler Gunnvør

Prins Nikolai er for nylig flyttet hjemmefra i sin egen lejlighed tæt på Søerne i København, og den proces har grevinde Alexandra fået lov til at være med i.

- Det var ham og jeg, der kiggede på den, før han købte den, lød det fra grevinde Alexandra, der fortsatte:

- Jeg har hjulpet ham, når han spørger, for man skal passe på, at man ikke tager over. Men nej. Jeg har et super forhold til mine børn. Han (prins Nikolai, red.) spørger gerne, og han vil gerne vise frem. Jeg hjælper ham lidt med opbevaring, for der er en kvinde måske lidt bedre til at se, hvor meget opbevaring, man har brug for.

Se også: Overraskende udmelding: Nu flytter han

142 kommentarer
Vis kommentarer