Efter besøg på Rigshospitalet: Dronningen er tilbage på Fredensborg

Dronningen ankom sent lørdag eftermiddag til Fredensborg, efter hele næsten familien var samlet om prinsen på Rigshospitalet

Få seneste nyt i sagen her fra søndag morgen

Lørdag eftermiddag var hele kongefamilien samlet på Righospitalet, hvor prins Henrik er indlagt. Kongehuset meddelte fredag morgen, at prinsens tilstand var alvorligt forværret.

Efter 40 minutters besøg forlod hele kongefamilien bestående af dronningen, kronprinsparret med deres fire børn, samt prins Joachim, prinsesse Marie og tre af deres børn Rigshospitalet i flere forskellige biler.

Dronningen kørte af sted i en kronebil, og hun ankom til Fredensborg Slot sent lørdag eftermiddag. Resten af den kongelige familie er ikke fulgt med til det nordsjællandske slot.

Danske kongelige - 10. feb. 2018 - kl. 15:05 Hele kongefamilien var samlet på Rigshospitalet

(Artiklen fortsætter under billedet)

(Foto: Jakob Jørgensen)
(Foto: Jakob Jørgensen)
 

Hun har i løbet af det sidste stykke tid opholdt sig på Fredensborg Slot.

Prins Henrik blev indlagt den 28. januar, efter han var blevet syg under en rejse til Egypten. Lægerne fandt efterfølgende en godartet tumor på prinsens venstre lunge.

Fredag meddelte kongehuset, at prinsens tilstand var alvorlig, og familien har siden flere gange besøgt prinsen på hospitalet. Fredag formiddag ankom kronprinsessen sammen med kronprinsparrets to ældste børn.

Samme eftermiddag ankom Joachim og dronningen sammen med de to ældste børnebørn i flokken til hospitalet, hvor de var på en kort visit. De besøgte igen prinsen lørdag formiddag.

Kronprins Frederik valgte at afbryde sit besøg i Sydkorea, hvor han var i forbindelse med de vinterlegene. Han ankom sent fredag aften til København, og han besøgte straks sin far sammen med sin mor og kronprinsessen.

Foto: Tariq Mikkel Khan Danske kongelige - 10. feb. 2018 - kl. 08:19 Kronprinsen har besøgt sin far på Rigshospitalet

(Artiklen fortsætter under billederne)

(Foto: Jakob Jørgensen)
(Foto: Jakob Jørgensen)

(Foto: Jakob Jørgensen)
(Foto: Jakob Jørgensen)

(Foto: Jakob Jørgensen)
(Foto: Jakob Jørgensen)
 

Det ser sort ud
Flere eksperter har peget på, at det er højst usædvanligt, at kronprins Frederik har afbrudt sin rejse. Det gjorde han også i 2000, da hans mormor dronning Ingrid lå for døden.

- De (kongehuset, red.) fortæller os jo, at han ligger for døden. Det var det samme, da dronning Ingrid døde. Hun var også sløj det sidste stykke tid, og så fik man at vide, at familien var samlet hos hende på Fredensborg Slot. Kort efter døde hun. Det er den samme rutine, fortæller kongehus-ekspert Sebastian Olden-Jørgensen til Ekstra Bladet.

Lørdag formiddag fortalte prins Henriks bror Étienne de Monpezat til Ekstra Bladet, at søsteren Cathrine var på vej til Danmark.

- Hun ankommer snart til Danmark, og jeg ser frem til høre nyt fra hende, fortalte broren til Ekstra Bladet tidligere lørdag.

Prins Henrik har i løbet af de år været indlagt flere gange. I sommeren blev han diagnosticeret med demens, efter han var kommet med flere kritiske udtalelser om dronningen.

Kjeld og Birgitta Hillingsø er blandt regentparrets gode venner. Foto: Claus Bjørn Larsen Danske kongelige - 9. feb. 2018 - kl. 20:33 Prins Henriks gode ven så ham nytårsaften: Håber stadig det er falsk alarm

Prins Henrik er indlagt på Rigshospitalet. Hans tilstand er alvorlig. Foto: Stine Tidsvilde Danske kongelige - 9. feb. 2018 - kl. 19:10 Tv-lægens vurdering: Prins Henrik er næppe ved bevidsthed

Dronningen Margrethe forlader Rigshospitalet kort før klokken 17. Foto: Jakob Jørgensen Danske kongelige - 9. feb. 2018 - kl. 17:42 Kongefamilien kun på korte besøg: Her er den sandsynlige forklaring

Her er kongehusets tre seneste pressemeddelelser om prins Henriks helbred

9. februar: Tilstand alvorligt forværret

'Prins Henriks tilstand er desværre alvorligt forværret. Hans kongelige højhed kronprinsen har på denne baggrund afbrudt sit ophold i Sydkorea, hvor han var i forbindelse med de vinterolympiske lege. Kronprinsen er nu på vej til Danmark.'

Se pressemeddelelsen i sin helhed her.

2. februar: Behandles for lungeinfektion

'Hans Kongelige Højhed Prins Henrik har siden søndag den 28. januar været indlagt på Rigshospitalets lungekirurgiske afdeling til undersøgelse for en tumor i venstre lunge. Tumoren har heldigvis vist sig at være godartet.

Prins Henrik vil i dag blive overflyttet til infektionsmedicinsk afdeling til behandling for lungeinfektion. Efter endt behandling vil Hans Kongelige Højhed tage ophold på Fredensborg Slot.

I denne forbindelse vil Hendes Majestæt Dronningen i dag tage residens på Fredensborg Slot.'

Se pressemeddelelsen i sin helhed her.

28. januar: Indlagt på Rigshospitalet

'H.K.H. Prins Henrik er her til aften blevet indlagt på Rigshospitalet i København.

Prinsen har siden begyndelsen af januar opholdt sig i Egypten og blev for nogle dage siden indlagt på hospital. Det er i forlængelse heraf, at Hans Kongelige Højhed nu er kommet hjem for at gennemgå yderligere undersøgelser på Rigshospitalet.'

Se pressemeddelelsen i sin helhed her.

Prins Henriks sygdomsforløb

12. juli 2017: Hoffet bekræfter overfor Her & Nu, at der 'for nylig er ansat sundhedsfagligt personale' til at hjælpe prins Henrik. Ifølge kommunikationschef Lene Balleby på grund af prinsens alder og ikke af en 'medicinsk årsag'.

Kongehuset bekræfter: Har ansat hjælpere til Henrik

13. juli 2017: Prins Henrik bliver indlagt på Aarhus Universitetshospital. Dagen efter overføres hans til Skejby Sygehus.

Fire dage senere afslører kongehuset, at Henrik har gennemgået en operation og fået en ballonudvidelse. Operationen skyldes åreforkalkninger, også kendt som forsnævringer omkring pulsårerne. Prinsen udskrives efter en uge.

Kong Henrik opereret: Det fejlede han

14. august 2017: Hoffet meddeler, at Henrik dagen før blev indlagt på Rigshospitalet på grund af smerter i højre ben som følge af operationen.

Smerterne bliver behandlet medicinsk, og der er ikke langt op til flere kirugiske indgreb.

Prins Henrik indlagt på Rigshospitalet

22. august 2017: Prins Henrik bliver udskrevet fra Riget og tager ifølge kongehuset ophold på Fredensborg Slot, hvor han 'i den kommende tid har brug for ro og hvile'.

Prins Henrik udskrevet: Har brug for ro og hvile

6. september 2017: Kongehuset meddeler i en pressemeddelelse, at 'Hans Kongelige Højhed Prins Henrik lider af demens'. Samtidig oplyses det, at prinsen fremover yderligere vil neddrosle sine aktiviteter.

En måned tidligere skabte prins Henrik ramaskrig, da han meddelte, at han ikke ønskede at blive begravet ved siden af sin hustru, dronning Margrethe, i Roskilde Domkirke.

Kongehuset: Fik diagnosen i denne uge

28. januar 2018: Kongehuset oplyser, at prins Henrik er blevet indlagt på Rigshospitalet, hvor han skal 'gennemgå yderligere undersøgelser'.

2. februar 2018: Kongehuset meddeler, at prins Henrik har været indlagt på Rigshospitalets lungekirurgiske afdeling til undersøgelse for en tumor i venstre lunge, der heldigvis vist sig at være godartet. Prinsen bliver samme dag overflyttet til infektionsmedicinsk afdeling til behandling for lungeinfektion.

Prins Henrik indlagt på Rigshospitalet

9. februar 2018: Prins Henriks tilstand er så alvorlig, at kronprins Frederik afbryder sit ophold i Sydkorea i forbindelse med de vinterolympiske lege for at flyve hjem. Det oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse.

Prins Henriks tilstand alvorligt forværret

23 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere