Efter dyr tur til alpeland: Nu skal de prioritere

Kronprinsparret risikerer med underskudsramt økonomi at skulle spænde livremmen ind efter bekosteligt Schweiz-ophold

Kronprinsparret har i årevis besøgt Verbier, men nu skal deres børn og Mary bo i bjerglandsbyen i tre måneder, mens børnene går på byens privatskole. Foto: Tim Rooke/Ritzau Scanpix
Kronprinsparret har i årevis besøgt Verbier, men nu skal deres børn og Mary bo i bjerglandsbyen i tre måneder, mens børnene går på byens privatskole. Foto: Tim Rooke/Ritzau Scanpix

Opholdet i Schweiz næste år kan få en væsentlig betydning for kronprinsparrets økonomi, der sidste år var i underskud med omkring 400.000 kroner.

Der blev ikke givet fripas, da kronprinsparret skulle indskrive deres fire børn på privatskolen Lemania-Verbier International School i Schweiz.

Se også: Ekstra Bladet i Schweiz: Royal skræk-regning venter

Kongehuset oplyser over for Ekstra Bladet, at Frede og Mary selv afholder regningen for det tre måneder lange skoleophold, som ifølge skolens hjemmeside koster mere end en halv million kroner.

Dertil kan der komme skyhøje udgifter til transport og særligt logi, der kan risikere at blive en stor udskrivning, da skihytter i Verbier koster en formue at leje.

Jetsetternes foretrukne ferieparadis

1 af 7  Dyre biler er ingen mangelvare i Verbier, hvor mærker som BMW, Mercedes Benz, Alfa Romeo og Aston Martin er normalen. Foto: Jonas Olufson
2 af 7  I Verbier er der blot tre supermarkeder, ét pizzeria og en håndfuld restauranter, men utallige hoteller og skihytter. Foto: Jonas Olufson
3 af 7  Verbier rummer omkring 3000 indbyggere, der bor der året rundt. I højsæsonen stiger tallet eksplosivt til omkring 35.000. Foto: Jonas Olufson
4 af 7  I højsæsonen er Verbiers hoteller fuldt bookede, og gaderne er sorte af mennesker i skistøvler og vintertøj. Foto: Jonas Olufson
5 af 7  Enhver rigmand med respekt for sig selv er medlem af en golfklub. Verbiers holder lukket om vinteren. Foto: Jonas Olufson
6 af 7  Man kan nemt møde sit idol på den lokale pub, men de kendte vil helst være i fred, når de er i Verbier. Foto: Jonas Olufson
7 af 7  Bjerglandsbyen ligger i 1500 meters højde. Lifterne tager en op i op mod 3000 meter højde. Foto: Jonas Olufson

Historiker ved Københavns Universitet Sebastian Olden-Jørgensen vurderer, at Frede og Mary bliver nødt til at skrue en del ned for udgifterne andre steder i budgetterne for at kunne få råd til det schweiziske ophold.

- Det er et spørgsmål om økonomisk prioritering, for det danske kongehus er ikke kendt som værende særlig velhavende sammenlignet med det svenske og hollandske.

Se også: Kongelig flytning undrer: Skal de ikke passe deres pligter?

- Det kan man eksempelvis se på, at kronprinsparret tidligere har lånt sig til luksus, kongehusets juveler og prins Henriks kunstsamling, der blev købt for relativt små penge, siger han.

Marys skiferie
Kongehuset vil ikke at gå i yderligere detaljer med finansieringen af skoleopholdet, men afviser heller ikke, at udgiften bliver bogført i det såkaldte rammebeløb.

Rammebeløbet, der groft sagt kan blive betragtet som kronprinsparrets egne lommepenge, talte sidste år - i lighed med tidligere - fire millioner kroner og bliver trukket fra de 22 millioner kroner, de får om året i årpenge.

Kronprinsparrets primære udgift går til hoffet. Eksempelvis havde de personaleudgifter for 12,3 millioner kroner sidste år.

På fransk og ski

Kongebørnenes nye skole ligger i det eksklusive skisportsområde Verbier, der er jetsettets foretrukne.

Frede og Mary har også gæstet Verbier mange gange før og har ifølge Ekstra Bladets oplysninger længe overvejet at indskrive deres børn på skolen.

Timingen og varigheden peger i retning af, at det bekostelige ophold i Schweiz mest af alt er en privilegeret mulighed for de fire royale børn til at netværke med andre børn fra overklassen og til at finpudse deres færdigheder på fransk og på ski.

Af skolens hjemmeside fremgår det, at den følger et britisk skolesystem, og at der undervises i fransk og engelsk.

Privatskolen tilbyder både tennis, mountainbiking og fodbold, men der er ingen tvivl om, at skisporten er det helt store, da det også er en del af undervisningen.

Skolen ligger i gåafstand fra skiliften, der kan føre de royale ski-entusiaster op til et kolossalt netværk af avancerede pister kaldet de fire dale.


Lemania-Verbier International School har tre afdelinger i bjerglandsbyen. Foto: Jonas Olufson

Selvom opholdet i Schweiz er et fælles økonomisk anliggende for kronprinsparret, må udgiften i høj grad tilskrives Mary, der skruer ned for arbejdsbyrden og primært vil bo i Verbier hos børnene, mens kronprinsen pendler mellem Danmark og Schweiz for at vedligeholde sine pligter for Danmark.

Ekstra Bladet har forsøgt at få et interview med Lemania-Verber International Schools rektor, Thibaut Descoeudres, for blandt andet at undersøge økonomien bag det kongelige skoleophold.

I sidste minut aflyste han dog interviewet.

Kongebørnenes nye skole

1 af 12  Foto: Jonas Olufson
2 af 12  Foto: Jonas Olufson
3 af 12  Foto: Jonas Olufson
4 af 12  Foto: Jonas Olufson
5 af 12  Foto: Jonas Olufson
6 af 12  Foto: Jonas Olufson
7 af 12  Foto: Jonas Olufson
8 af 12  Foto: Jonas Olufson
9 af 12  Foto: Jonas Olufson
10 af 12  Foto: Jonas Olufson
11 af 12  Foto: Jonas Olufson
12 af 12  Foto: Jonas Olufson

234 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere