Efter fælt flop: Nu udtaler dronningen sig om Alex' single

Hvad mener Margrethe egentlig om 'Wash Me Away'?

Tivolis pressechef var ikke glad for spørgsmålet til dronningen. Video: Jonas Olufson

Det umage makkerpar dronning Margrethe og sangerinden Oh Land skal til at arbejde sammen igen.

Duoen har tidligere skabt balletten 'Askepot', der havde premiere i 2016, og til næste år får 'Snedronningen' så premiere.

Oh Land med det borgerlige navn Nanna Øland står vanen tro for musikken, mens Margrethe tager sig af scenografi og kostumer. Det kom frem på et pressemøde i Tivoli onsdag, hvor de to kvinder stillede op til spørgsmål.

Holdet samlet igen. Oh Land og dronning Margrethe skal arbejde sammen om en ny ballet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Holdet samlet igen. Oh Land og dronning Margrethe skal arbejde sammen om en ny ballet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
 

Dronning Margrethe ville hellere tale om ballet end mode til pressemøde på 'Nøddeknækkeren'. Foto: Olivia Loftlund Danske kongelige - 30. okt. 2018 - kl. 20:15 Dronningen til journalist: Hvad er det, De taler om?

Da dronningen blev spurgt til sit forhold til Nanna Ølands musik for tre år siden i forbindelse med 'Askepot', indrømmede den 78-årige regent, at det ikke var meget, hun vidste om sin dengang helt nye samarbejdspartner.

- Jeg kender selvfølgelig hendes navn, men ikke hendes musik, forklarede hun.

Anderledes ser det ud i dag.

- Jeg blev rigtig, rigtig glad for musikken til 'Askepot', og det var ærligt sagt første gang, jeg stiftede bekendtskab med Nanna Ølands musik, men jeg er kommet til at sætte stor pris på den, lød det fra Margrethe.

Dronning Margrethe mødte pressen med den altid farvestrålende Nanna 'Oh Land' Øland. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dronning Margrethe mødte pressen med den altid farvestrålende Nanna 'Oh Land' Øland. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Se også: Dronningen oversvømmes af sjove kommentarer efter operation

Lytter ikke til Alex
Men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen, og således er der en anden særdeles kendt sangerinde, som dronningen heller ikke har fået lyttet til.

- Deres Majestæt, De sidder ved siden af en kendt dansk sangerinde. For nyligt er der kommet en sangerinde i Deres udvidede familie - nemlig grevinde Alexandra. Har De hørt hendes single?

- Nej, det har jeg ikke, lød det venligt fra dronningen.

Grevinde Alexandra er stadig inde i varmen hos kongehuset. Hun blev eksempelvis inviteret til kronprins Frederiks 50-års fødselsdag i maj. Hendes tidligere svigermor har dog ikke lyttet til hendes nye single. Foto: Jonas Olufson
Grevinde Alexandra er stadig inde i varmen hos kongehuset. Hun blev eksempelvis inviteret til kronprins Frederiks 50-års fødselsdag i maj. Hendes tidligere svigermor har dog ikke lyttet til hendes nye single. Foto: Jonas Olufson

Se også: Alexandra haglet ned: - Det er noget fis!

Tivolis pressechef, Torben Plank, indskød, at det var aftalen, at spørgsmålene skulle handle om 'Snedronningen'. Ekstra Bladet havde naturligvis ikke accepteret et sådant krav.

Dronning Margrethe lader ikke til at være gået glip af noget, hvad angår hendes tidligere svigerdatters velgørenheds-single, 'Wash Me Away'.

Ekstra Bladets Thomas Treo gav den én stjerne, og heller ikke danskerne lader til at være begejstrede. I hvert fald er singlen end ikke gået ind på Top 40.

Efter operationen
Mandag kom det frem, at dronning Margrethe for nyligt er blevet opereret for grå stær på begge øjne.

I pressemeddelelsen fra kongehuset fremgik det, at 'behandlingen er forløbet planmæssigt uden bivirkninger og med det ønskede resultat'.

Og det var da også Daisys egen oplevelse, forklarede hun, da hun blev spurgt til operationen på pressemødet.

- Bortset fra at det ikke har noget med 'Snedronningen' at gøre, så er det blevet ganske udmærket, konstaterede hun med et smil.

'Snedronningen' får premiere 1. december i Tivolis Koncertsal.

 

 

141 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!