Efter Frederiks kæmpesucces: Nu gør han det igen

Kongehuset bekræfter, at Royal Run vender tilbage til sommer

Sådan lød kronprinsens reaktion, da han kom i mål til Royal Run i maj. Nu løber han igen. Video: Ritzau

Missede du chancen for at løbe Danmark tyndt med kronprinsen i anledningen af hans 50 års fødselsdag, så får du nu chancen igen, da kronprinsen igen inviterer til det populære motionsløb.

Det bekræfter Kongehuset i en pressemeddelelse.

I en pressemeddelelse oplyser kongehuset, at der 10. juni igen vil blive afholdt Royal Run, som er et motionsløb, der finder sted i Aarhus, Aalborg København samt på Bornholm.

Sidste år i maj løb flere end 70.000 med i Danmarks fem største byer, da Royal Run blev afholdt i forbindelse med kronprinsens 50-års fødselsdag.

- Jeg ser frem til, sammen med resten af Danmark, at tilbringe en dag i motionens tegn. Det er mit håb, at mange igen får lyst til at udfordre sig selv og røre sig i nogle smukke rammer rundt omkring i landet, siger kronprinsen i pressemeddelelsen.

I løbet bliver der tre forskellige distancer, en mil (1609 meter), fem kilometer og ti kilometer. 

- Sidste år var en fantastisk dag. Det vil glæde mig at se rigtig mange gengangere i år – men også nye, der har fået blod på tanden, lyder det fra kronprins Frederik.

56 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere