Efter prins Henriks død: Her forlader kronprinsen slottet

Både kronprins Frederik og prins Joachim befandt sig sent tirsdag på Fredensborg Slot, hvor deres far sov stille ind

Sønnerne kom tilbage til Fredensborg efter prins Henriks død natten til tirsdag

Kort efter midnat forlod kronprins Frederik og prins Joachim i hvert sit køretøj Fredensborg Slot i Nordsjælland. Det oplyser Ekstra Bladets mand på stedet.

- Kronprinsen kørte alene i sin Audi, mens Joachim og hans søn Felix fulgte efter i en Volvo, siger Ekstra Bladets udsendte og tilføjer.

- En bil med PET-folk fulgte lige efter.

Prins Henrik var god til mennesker. Hans Engell husker en helt speciel episode med den afdøde prins af Danmark. Foto: Stine Bidstrup Tilbageblik Engell mindes prins Henrik: Han bar Dannebrog med ære

Kronprins Frederik og prins Joachim forlod slottet klokken 00.35. Kongehuset meddelte senere, at prins Henrik sov stille ind tirsdag klokken 23.18.

'Prins Henrik var omgivet af dronning Margrethe og de to sønner', lyder det i en pressemeddelelse fra hoffet.

Kronprins Frederik sidder bag rattet i sin Audi. Foto: Kenneth Meyer
Kronprins Frederik sidder bag rattet i sin Audi. Foto: Kenneth Meyer

Prins Joachim og prins Felix (på passagersædet) fulgte lige efter kronprinsens bil. Foto: Kenneth Meyer
Prins Joachim og prins Felix (på passagersædet) fulgte lige efter kronprinsens bil. Foto: Kenneth Meyer
 

Forinden havde der været stor aktivitet på Fredensborg Slot, hvor prins Henrik havde opholdt sig siden tirsdag eftermiddag.

Kongehuset havde oplyst, at den 83-årige prins vil tilbringe 'sin sidste tid' på Fredensborg Slot, hvor han befandt sig i vante og trygge omgivelser.

Prins Henrik blev overført til slottet tirsdag omkring klokken 13, efter at have ligget på Rigshospitalet uden at komme i bedring.

Prins Henrik blev indlagt på Rigshospitalet 28. januar.

Kongehuset meddelte 9. februar, at prinsens tilstand var 'alvorligt forværret', og at kronprins Frederik derfor havde forladt Vinter-OL i Sydkorea for at være hjemme hos sin far.

Mest læste
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen