Ekspert: Kongehuset vil ikke miste popularitet

Kongehusekspert kalder udmelding om årpenge planlagt

(Arkivfoto: Jens Dresling)
(Arkivfoto: Jens Dresling)

Det er helt bevidst, at kongehuset lige pludseligt vælger at melde ud, at det kun er prins Christian, der skal have årpenge, når den tid er. Det mener Lars Hovbakke, der er historiker og adjunkt ved University College Sjælland.

- Det er faktisk lidt usædvanligt, at man i de senere år har givet apanage til flere end kronprinsens ældste barn. Derfor vælger man nu at gå tilbage til den tradition, siger Lars Hovbakke.

Det var DR Nyheder, som mandag aften kunne citere hoffet for, at syv af i alt otte børnebørn må klare sig uden skatteydernes hjælp.

- Det er ikke forventningen, og det har det aldrig været, at andre end prins Christian til sin tid skal have årpenge, siger kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby.

Ekstra Bladet konfronterede Alexandra vedrørende apanage. Hør hendes svar her

Vil følge danskerne
Lars Hovbakke peger også på flere andre grunde til, at kongehuset vælger at trække en klar streg ved Christian:

- Der har netop været en meningsmåling, hvor det tyder stærkt på, at folket ikke mener, at andre end Christian skal have årpenge. Derfor vil man fra kongehusets side simpelthen ikke risikere at miste popularitet ved ikke at følge danskernes holdning, siger Lars Hovbakke til Ekstra Bladet.

Han siger desuden, at politikerne formentlig kommer til at følge kongehusets vilje nu.

- Det kommer politikerne højst sandsynligt ikke til at stemme imod, siger historikeren.

(Foto: Tariq Mikkel Khan) Danske kongelige - 30. maj. 2016 - kl. 22:14 Nu blander Kongehuset sig i apanage-debat

Der skal være en grænse
Kongehusets udmeldning vækker glæde hos Enhedslisten, der i denne uge har været ude at sige, at det kun burde være prins Christian, der skal have årpenge,

- Nu er der skabt en præcedens også i forhold til Alexandra. Jeg er fuldt tilfreds med, at de indser, at alt andet ville være mærkeligt, siger Enhedslistens royale ordfører Søren Søndergaard til Ekstra Bladet.

- Hvorfor vil det være mærkeligt ikke at give de andre børn årpenge?

- Hvor ville grænsen så gå. Det har jo ikke været tilfældet før. Nu er vi oppe på otte børn, og hvis de får hver fire børn som Frederik, så er vi oppe på 32. Vi er nødt til at sætte grænsen et sted. Og jeg synes denne grænse er fin, siger han.

83 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere