Ekstra Bladet i Schweiz: Royal skræk-regning venter

Kronprinsfamilien må finde den store pengepung frem i alpelandet, hvor de skal bo tre måneder næste år

Frede og Marys børn får rig lejlighed til at netværke og øve deres færdigheder i fransk og slalom i Schweiz. Foto: Tim Rooke/Ritzau Scanpix
Frede og Marys børn får rig lejlighed til at netværke og øve deres færdigheder i fransk og slalom i Schweiz. Foto: Tim Rooke/Ritzau Scanpix

Det bliver en bekostelig fornøjelse, når Mary og de fire royale arvinger Christian, Isabella, Josephine og Vincent flytter til Verbier i Schweiz næste år.

Det står klart, efter Ekstra Bladet har besøgt bjerglandsbyen.

Dyre biler er ingen mangelvare i Verbier, hvor mærker som BMW, Mercedes Benz, Alfa Romeo og Aston Martin er standard. Foto: Jonas Olufson
Dyre biler er ingen mangelvare i Verbier, hvor mærker som BMW, Mercedes Benz, Alfa Romeo og Aston Martin er standard. Foto: Jonas Olufson

Børnene skal gå på privatskolen Lemania-Verbier International School i tre måneder, og det er på egen regning, oplyser kongehuset.

Se også: Efter dyr tur til alpeland: Nu skal de prioritere

Dermed har kronprinsparret allerede spenderet den første halve million kroner.

Mens Mary primært vil opholde sig i Verbier, skal Frederik pendle mellem Danmark og Schweiz, og afhængig af antallet af ture mellem Danmark og alpelandet risikerer transportudgifterne at hobe sig op.

Verbiers luksuriøse skihytter ligger spredt i klynger op ad bjergsiden gemt væk fra den ellers lille landsbys centrum. Foto: Jonas Olufson
Verbiers luksuriøse skihytter ligger spredt i klynger op ad bjergsiden gemt væk fra den ellers lille landsbys centrum. Foto: Jonas Olufson

Såfremt kronprinsparret ikke låner sig frem, kan boligen hurtigt gå hen og blive familiens største udskrivning.

Ekstra Bladet har gransket markedet for udleje af lejligheder og de såkaldte chalet’er, der er en schweizisk skihytte.

Priserne er himmelråbende.

Denne skihytte koster mellem 80.000 og 160.000 at leje om ugen. Der er seks sovepladser, tre badeværelser, jacuzzi og sauna fordelt på de 300 kvadratmeter. Foto: Verbier.co
Denne skihytte koster mellem 80.000 og 160.000 at leje om ugen. Der er seks sovepladser, tre badeværelser, jacuzzi og sauna fordelt på de 300 kvadratmeter. Foto: Verbier.co

Mens de mest skrabede skihytter koster omkring 200.000 kroner for en vintersæson, skal man hoste op med omkring 700.000 kroner for de luksuriøse.

Lejeprisen på en simpel lejlighed med plads til alle fire børn og de to forældre spænder mellem 200.000 kroner og 340.000 kroner for en vintersæson.

Luksus på luksus på luksus

Selvom de lækre skihytter vil sprænge menigmands rejsebudget til atomer, findes der et mindre marked med et langt højere niveau af luksus-skihytter, der ved højdepunktet i højsæsonen koster 1,2 million kroner at leje - om ugen!

Hytterne betegnes af en ejendomsmægler i Verbier som mindre hoteller.

Eksempelvis rummer en af disse, La Truffe Blanche, både pool, bar, dansegulv og et to-cifret antal værelser og toiletter fordelt på flere etager.

Den slags overdådigheder vil dog selv for de danske kongelige blot være drømmetænkning og langt over budget.


La Truffe Blanche topper markedet for skihytter i Verbier. Foto: PR

Simon Billennes er direktør for Verbier.co, der udlejer skihytter til velhavere.

Han har boet og arbejdet i Verbier i 17 år og har et stort kendskab til de rige og kendte, der besøger skisportsstedet.

Billennes vurderer, at kronprinsparret har reserveret en skihytte, der ligger i den tunge ende af markedet, så de både kan få privatliv og kvadratmeter nok til hele familien.

Se også: Kongelig flytning undrer: Skal de ikke passe deres pligter?

- De er på udkig efter en chalet – gerne et sted, hvor de ikke bliver forstyrret og går i ét med tapetet, siger han.

Den stærke schweizerfrancs seneste optur i kursmarkederne har ikke gjort det billigere at leve i Schweiz, hvor der generelt er høje leveomkostninger.

Simon Billennes har boet og arbejdet i Verbier i 17 år. De seneste år som udlejer af luksuriøse skihytter. Foto: Jonas Olufson
Simon Billennes har boet og arbejdet i Verbier i 17 år. De seneste år som udlejer af luksuriøse skihytter. Foto: Jonas Olufson

254 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere