Erhvervsmand i politiets søgelys: Holdt hemmeligt bryllup hos dronningen

Industrimogul Jan Bonde Nielsen fik særbehandling af hoffet, mens han blev undersøgt for svindel med 146 mio. kr

Det dfanske regentpar og Jan Bonde Nielsen var meget tætte venner. Foto: Erik Kragh
Det dfanske regentpar og Jan Bonde Nielsen var meget tætte venner. Foto: Erik Kragh

Da B&W-sagen kørte for fulde omdrejninger omkring 1980 og årene efter med erhvervsmanden, Jan Bonde Nielsen som det centrale midtpunkt, havde kongehuset travlt med at lægge luft til ham.

Nu afslører en ny bog om den omstridte erhvervsmand, at han i virkeligheden stadig var blandt regentparrets tætteste venner til trods for, at bagmandspolitiet, og dermed den stat, som Margrethe står i spidsen for, gik efter Bondes strube.

’Regentparret stod last og brast med Lone van Hauen og Bonde Nielsen til trods for, at hoffet var af den opfattelse, at relationen var potentielt skadelig for kongehuset’, skriver forfatterne Michael Teschl og Birgitte Dyrekilde i bogen ’Afsløret’, der udkom på Lindhardt & Ringhof i går.

Her berettes der om, at Jan Bonde Nielsen var så meget inde i varmen, at Jan Bonde Nielsens datter gik på lilleskolen på Amalienborg sammen med kronprins Frederik og prins Joachim.

Selv om kongehuset sædvanligvis lægger afstand til folk i deres cirkler, der bliver indblandet i noget kriminelt, skete det ikke med Jan Bonde Nielsen.

Faldt ikke fra
’Hvis der var nogen, der ikke faldt fra, mens stormen rasede omkring Bonde Nielsen

- på trods af rygterne om det - var det kongehuset’, skriver forfatterne i ’Afsløret’.

Det er Jan Bonde Nielsen, der selv har fortalt om den kongelige forbindelse under samtaler med Michael Teschl.

- Det er fortalt face to face. Det hele kan dokumenteres, siger Michael Teschl til Ekstra Bladet.

Den nye biografi fortæller også, hvordan det virkelig gik for sig, da Jan Bonde Nielsen blev gift med Lone van Hauen i 1980.

Tidligere har det været fremme, at de spiste en frokost med præsten, hvorefter de senere fløj hjem.

Smuglet ind
I virkeligheden blev de smuglet ind på Marselisborg Slot, hvor regentparret, Frederik og Joachim havde den helt store bryllupsmiddag klar til vennerne, ligesom Bent og Anne Fabricius-Bjerre og præsten Peter Parkov var blandt gæsterne.

’Dronningen havde pyntet smukt op til julebryllupsmiddagen og blandt andet brugt sine kunstneriske evner til at klippe en figur af brudeparret i papir. Det lykkedes de nygifte med gæster både at ankomme og forlade Marselisborg uden at blive spottet af nysgerrige, og lige siden har parterne holdt kortene tæt ind til kroppen’, hedder det i bogen.

Et andet bevis på, at venskabet har bestået, er, at Mary og Frederik tog på bryllupsrejse på Bonde Nielsens afrikanske farm efter deres bryllup i 2004.

Ifølge den nye bog bad Bonde Nielsen selv regentparret om at neddrosle relationen under hans kamp mod den danske stat.

’Men venskabet blev i hvert fald aldrig direkte stedt til hvile’, beretter forfatterne. korner@eb.dk

Bonde Nielsens datter gik på lilleskolen på Amalienborg sammen med kronprins Frederik og prins Joachim

 

Henrik ville skulke
Selv om prins Henrik først gik på pension fra årsskiftet, var han allerede i 1970’erne træt af at hilse på fremmede og klippe snore over.

Når Jan Bonde Nielsen og prins Henrik var ude at sejle sammen, som de ofte gjorde, var lysten til officielle pligter lille.

’Vi spurgte hende en gang imellem, kan jeg huske, som to uartige skoledrenge, om vi virkelig behøvede gå derned til middag i Horsens hos en eller anden røvkedelig borgmester eller sådan noget. Bare fordi vi havde sejlet et eller andet sted, ikke?’, fortæller Jan Bonde Nielsen i bogen. Men niksen.

Pligten kalder
’Men de slap sjældent. Det ville dronningen trods alt ikke tillade, pligter var nu engang pligter’, som der står.

Margrethe var dog ovenud lykkelig over, at prins Henrik havde fundet en ven som Bonde Nielsen.

’Hun var lykkelig, for nu var der endelig et ordentligt menneske i hans omgangskreds, ikke? Han var med mig alle mulige steder. Men hende – vi havde mange sjove samtaler. Alene. Hun var sgu glad for mig’, siger Bonde Nielsen i bogen.

 

Bonde Nielsen-sagen
Den gartner-uddannede Jan Bonde Nielsen blev kendt som erhvervsmanden, der stod i spidsen for skibsværftet Burmeister & Wain (B&W), der gik konkurs i 1980. I årene efter blev Jan Bonde Nielsen tiltalt for groft mandatsvig til 146 mio kroner.

Jan Bonde flyttede til England, og da Bagmandspolitiet ankede sagen til landsretten, nægtede han at komme til Danmark.

Da han ikke kunne udleveres fra England, blev straffesagen mod ham aldrig afgjort, og sagen er forældet for længst.

I 1981 vandt journalister fra Ekstra Bladet i øvrigt Cavlingprisen for deres dækning af Jan Bonde Nielsens økonomiske transaktioner.

I 1986 blev Jan Bonde Nielsen frikendt i byretten i København.

Ekstra Bladet har lørdag forsøgt at få en kommentar fra Kongehuset, som oplyser, at det næppe er muligt at få.

127 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere