Et år i minus: Kongehuset tabte millioner

Den danske kongehus har måttet notere sig et underskud i det forgangne år

Foto: Linda Johansen
Foto: Linda Johansen

Et minus på 2,8 millioner kroner.

Det blev status for det danske kongehus i 2017. Det oplyser kongehuset selv i en pressemeddelelse.

'Underskuddet kan tilskrives de ekstraordinære udgifter, som Kongehuset har måttet afholde i det forløbne år' lyder det.

Resultatet overføres til egenkapitalen, som derfor falder til 13,9 millioner kroner.

Flere personaleomkostninger
Af indtægter fremgår statsydelsen på 80,17 millioner kroner samt 'andre indtægter' på tre millioner kroner. Det er en stigning på lidt mindre end to millioner sammenlignet med sidste regnskab.

Heraf gik godt otte millioner til prins Henrik og 1,2 millioner til prinsesse Benedikte.

I regnskabet fremgår det ligeledes, at kongehuset bruger 56,96 millioner på personaleomkostninger. Det er en markant stigning på små syv millioner kroner sammenlignet med 2016. Stigningen skyldes udgifter i forbindelse med prins Henriks sygdomsforløb.

Det oplyser økonomichef Søren W. Kruse i en mail til Ekstra Bladet.

- Udgifterne til løn og pension er steget som følge af ansættelse af sundhedsfagligt personale og merarbejde til det faste personale til betjening og støtte for prins Henrik, skriver han.

I årsrapporten fremgår det ligeledes, at kongehuset har biler og maskiner for en værdi af 7,4 millioner kroner. Det betyder, at kongehuset har været på indkøb i det forgangne år, da man i 2016 blot havde aktiver i den kategori for 4,4 millioner.

I pressemeddelelsen lyder det videre.

'Årsrapporten beskriver H.M. Dronningen og den kongelige families officielle aktiviteter og gøremål og redegør for Kongehusets økonomi i 2017. I det forgangne år deltog den kongelige familie i mere end 700 officielle begivenheder indenfor områderne erhverv og kultur, humanitære og sociale initiativer, sport og sundhed, forsvaret, forskning og uddannelse samt fonds- og prisuddelinger.'

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen