Flere stjerner på skulderen til Frede og Jokke

Dronning Margrethe har givet sine sønner højere rang

Prins Joachim har i forvejen en masse stjerner på skulderen og sildesalat på brystet. (Foto: Jens Dresling)
Prins Joachim har i forvejen en masse stjerner på skulderen og sildesalat på brystet. (Foto: Jens Dresling)

75-årig fødselar, dronning Margrethe, har givet sine sønner ny rang i militæret.

Kronprins Frederik er nu kontreadmiral i søværnet og generalmajor i hæren og flyvevåbnet, mens lillebror, prins Joachim er udnævnt til oberst af reserven i hæren.

Se også: Margrethe: Jeg er absolut ikke verdens bedste bedstemor

Det var forsvarschef general Peter Bartram, der overrakte de nye distinktioner kronprins Frederik og prins Joachim ved udnævnelsen, der fandt sted onsdag på Marselisborg Slot.

Det er fem år siden, at kronprins Frederik sidst fik nye stjerner på skulderen. I august 2010 blev Kronprinsen udnævnt til kommandør i søværnet og oberst i hæren og flyvevåbnet.

Se også: Hvorfor er jeg under min kone?

Kronprinsens militære uddannelse begyndte i 1986 som rekrut ved Den Kongelige Livgarde, mens prins Joachims begyndte et år senere som rekrut ved Dronningens Livregiment. Sidste gang han blev udnævnt var i 2011, da han blev oberstløjtnant af reserven.

104 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere