Flytter til Frankrig: Beholder stilling i Forsvaret

Forsvaret hyrer ikke ny til at passe Joachims tjans i Forsvaret, når han skal studere på fuld tid

Prins Joachim blev udnævnt til oberst af reserven i Hæren, omkring seks måneder før han blev særlig sagkyndig. Foto: Gregers Tycho
Prins Joachim blev udnævnt til oberst af reserven i Hæren, omkring seks måneder før han blev særlig sagkyndig. Foto: Gregers Tycho

Det var med både glæde og taknemmelighed, at Forsvarschefen i 2015 kunne meddele, at man havde hyret kompetent arbejdskraft til at stå for en speciel opgave.

Prins Joachim, der har en fortid i militæret, havde fået stillingen som særlig sagkyndig for Forsvarschefen med henblik på implementering af reserven.

Prins Joachim behøver ikke at spørge Folketinget om lov for at tage til Frankrig - MED sine årpenge. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Danske kongelige - 27. feb. 2019 - kl. 08:11 Lars Løkke: Derfor må Joachim tage pengene med til Frankrig

Fra sit eget kontor i en af Forsvarets bygninger i København fik han blandt andet til opgave at sikre, at de værnepligtige kan få fri fra arbejde, når pligten kalder.

Den 49-årige prins bliver dog ikke erstattet, når han til efteråret flytter med familien sydpå for at læse på den franske militærskole École Militaire i et års tid.

Det fremgår af Ekstra Bladets aktindsigt i prinsens ansættelsesforhold hos Forsvaret.

Dobbeltgarderet
Dermed får prins Joachim travlt i Frankrig. Han skal gå i skole seks dage om ugen og samtidig varetage sine 41 protektioner.

Af aktindsigten fremgår det dog, at han er garderet mod for mange forpligtelser over for Forsvaret:

'H.K.H Prins Joachim skal under sin militæruddannelse i Paris fortsat, i muligt omfang, varetage funktionen som forsvarschefens særlig sagkyndige'.

Her er prinsens stillingsbetegnelse

Aftale mellem Værnsfælles Forsvarskommando og Hans Kongelige Højhed Prins Joachim:

Der oprettes en funktion som særlig sagkyndig for Forsvarschefen vedrørende Forsvarets Totalstyrke, som tillige fungerer som særlig sagkyndig i forhold til implementeringsarbejdet. Funktionen skal herunder bidrage til at udbygge Forsvarets og Hjemmeværnets samarbejde med danske virksomheder og myndigheder.

Funktionen dækker således to områder:

Som særlig sagkyndig for Forsvarschefen vedrørende Forsvarets Totalstyrke bistår Forsvarschefen med viden om forhold for personel i Forsvarets reservestyrke, herunder anvendelse, rekruttering, kompetenceudvikling og fastholdelse samt relationer mellem personel i reservestyrken og deres arbejdsgivere.

Som særlig sagkyndig for Forsvarschefen og chefen for Hjemmeværnet i relation til implementeringsorganisationen for HR-delstrategi 9 bistår ledelsen af implementeringsorganisationen, herunder Implementeringsstyregruppen, Projektimplementeringsgruppen og relevante underarbejdsgrupper i forbindelse med implementeringen af Forsvarets Totalstyrkekoncept med særlig fokus på samarbejdet mellem Forsvaret og civile arbejdsgivere.

(Kilde: Aktindsigt)

Udover at have indsat gummi-formuleringen 'i muligt omfang' har Forsvaret ikke fastsat arbejdstider i kontrakten med prinsen og derfor heller ikke registreret, hvor mange timer han lægger i arbejdet.

Prins Joachim kan ikke få betaling for sit arbejde for Forsvaret, fordi han allerede modtager årpenge af staten.

Tomme stillinger
Vilhelm Stefan Holsting, der er institutleder på institut for ledelse og organisation på Forsvarsakademiet, fortæller, at det somme tider sker, at Forsvarets stillinger 'står tomme'.

- Forsvaret er organiseret således, at medarbejdere almindeligvis udsendes i internationale opgaver fra de hjemlige stillinger, de til daglig bestrider.

At Joachim tager sin apanage med til Paris er på papiret i strid med grundloven. Foto: Stine Tidsvilde Danske kongelige - 13. feb. 2019 - kl. 19:22 Joachim omgår loven

- Det betyder, at de hjemlige stillinger fra tid til anden står tomme i de perioder, hvor medarbejderne er udsendt.

- Det gælder ofte også de højere officersstillinger, siger han.

Forsvar i flyverskjul
Ekstra Bladet har forgæves anmodet om et interview med prins Joachims chef i Forsvaret for at spørge, hvorfor man ikke finder en ny til at passe prinsens stilling, mens han studerer i Frankrig.

Efterfølgende har Ekstra Bladet sendt spørgsmålene i en mail, hvor det ikke er muligt at stille opfølgende spørgsmål.

Skriftligt svarer Forsvaret, at de ikke svarer på spørgsmål om prinsens arbejdsforhold.

Se også: Flytte-prinsen: Joachim forlader Danmark

'Som vi har meddelt i forbindelse med tidligere afgørelse af aktindsigt, er arbejdsforhold for enkeltpersoner i det offentliges tjeneste ikke omfattet af retten til aktindsigt'.

Kongehuset har ikke ønsket at kommentere historien.

144 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!