Første ord fra Jokke: - Jeg har det godt

Joachim taler for første gang til offentligheden, efter han blev ramt af en blodprop i sommer

Prinsen ankom til ambassaden gående ad boulevarden Avenue Marceau iklædt arbejdstøj. Video: Nick Sturm

Foran den danske ambassade i Paris udtalte Joachim sig fredag første gang, efter han i sommer blev ramt af en blodprop i hjernen.

Pressen var inviteret til Paris, hvor Joachim stillede op til fotos, inden han mødte ind på arbejde fredag morgen som forsvarsattaché.

Foto: Stine Tidsvilde Danske kongelige Efter blodprop: Jokke udskyder attaché-job

Prinsen ankom til ambassaden gående ad boulevarden Avenue Marceau iklædt arbejdstøj og iført mundbind, som man i Paris også skal bære, når man går på gaden.

- Velkommen til ambassaden, som er min nye arbejdsplads, siger Joachim, som på forhånd havde forberedt en kort tale.

Ramt af blodprop

Joachim blev i slutningen af juni ramt af en blodprop i hjernen. Prinsen slap nådigt fra den dødsensfarlige tilstand ifølge kongehuset uden fysiske eller andre men.

Blodproppen betød dog, at han måtte udskyde sin tiltrædelse som forsvarsattaché ved den danske ambassade i Paris med omkring to uger.

Hans redningsmand, den assisterende forsvarsattaché, orlogskaptajn Dennis Armand Vad, kunne dog tage over, mens prinsen stadig var sygemeldt.

I dag arbejder han på nedsat tid, ligesom der er en del hjemmearbejde.

Joachim blev udnævnt som forsvarsattaché, der er et militært bindeled mellem Danmark og Frankrig, i forlængelse af hans studier på École Militaire.

- Det er noget, jeg har set umådeligt meget frem til. Ikke mindst efter denne sommer, som man i mit tilfælde kan kalde en ikke-sommer.

- Så jeg er fuld af iver for at komme i gang stille og roligt - selvfølgelig efter lægens råd - og på den måde få fuldbyrdet det, som et helt års meget intense studier hele sidste skoleår her i Paris nu skal udmønte sig i.

- Det er spændende og udfordrende. Jeg ser frem til en masse interessante oplevelser for Forsvaret og selvfølgelig for Danmark, og det er sådan set det, jeg vil bekendtgøre her.

- Hvordan har De det?

Dennis Armand Vad har en mangeårig baggrund i Søværnet, hvor han også har deltaget i Galathea-ekspeditionen. I en periode arbejdede han også som kameramand for Troels Kløvedal. Arkivfoto: Ulrik Pedersen/Ritzau Scanpix Danske kongelige Efter sygemelding: Her er Jokkes redningsmand

- Jeg har det godt. Mange tak.

- Kommer De nogensinde tilbage til Danmark?

- Lad mig lige starte her først, siger Joachim og fordufter fra pressen uden at svare på yderligere spørgsmål.

99 kommentarer
Vis kommentarer