Folket har talt: Det skal Henrik hedde

Der er bestemt ikke folkelig opbakning til Henriks ultimative krav om at ville kaldes Kongegemal

Ekstra Bladet mødte i går Henrik i Frankrig. Det er fremover slut med at kalde tudeprinsen for konge i disse spalter. Foto: Anthon Unger Danske kongelige - 9. aug. 2017 - kl. 06:00 Poul Madsen om Henrik: Ikke en konge værdig

Se også: Henrik vil være kongegemal: Margrethe siger nej

Flere end 70.000 har deltaget i afstemningen på ekstrabladet.dk, hvor der skulle svares på det helt enkle spørgsmål: Hvad skal Henriks titel være?

Spørgsmålet er naturligvis foranlediget af, at Henrik, der jo både har haft titel af Prins, Prinsgemal og i Ekstra Bladets spalter sågar er blevet tituleret Konge, i går bekendtgjorde, at hans nyeste påfund er, at han vil kaldes Kongegemal.

Kravet faldt i et interview med ugebladet Se og Hør, hvor Henrik slog fast, at der kun er én ting, der kan få ham til at ændre sin beslutning om begravelsen.

- Det er min kone og ikke mig, der kan gøre noget ved den beslutning. Hvis hun vil have mig begravet sammen med hende, må hun gøre mig til kongegemal. Færdig. Jeg er ligeglad, siger Henrik.

 

Hvis ikke hans krav opfyldes, vil han fastholde sin beslutning om ikke at lade sig begrave ved sin hustrus side i Roskilde Domkirke.

Ekstra Bladets læsere er dog ikke i tvivl om, at Kongegemal-idéen skal glemmes.

 

I den store afstemning har blot 13 procent af de adspurgte tilkendegivet, at de mener, at Kongegemal er en passende titel, mens et stort flertal på hele 44 procent mener, at Prinsgemal er en passende titel til Henrik.

Kun sølle otte procent er med på at opfylde Henriks største ønske om at gå i graven som Konge.

Hvad skal Henriks titel være?

Se resultat

Hvad skal Henriks titel være?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

FAKTA: Ekstra Bladet fratager Henrik konge-titlen på Ekstra Bladet

På Kvindernes Internationale Kampdag i 2015 besluttede Ekstra Bladet at opfylde Henriks allerhøjeste ønske ─ vi gav ham den titel, han altid har ønsket sig. Derfor har vi konsekvent kaldt ham for Kong Henrik lige siden.

Men nu fratager Ekstra Bladet ham titlen efter på hans opsigtsvækkende udtalelser under sit ophold i Sydfrankrig. Her siger han blandt andet til Se og Hør, at Margrethe har gjort ham ’til en nar’.

- Man må desværre sige, at de formildende omstændigheder i Henriks kamp for kongetitlen er forsvundet. Det, han siger om sin kone, er simpelt hen ikke en konge værdigt. Allermindst folkets konge, skriver Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen

- Derfor fratager vi ham hermed kongetitlen på Ekstra Bladet. Kong Henrik fremstår i dag som en ynkelig tudeprins.

Læs mere HER.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen