Forkølet nytårstale: Dronningen manglede kant

Dronningens snottede nytårstale var kort og til den kedelige side, vurderer ekspert

Folk, som kedede sig, kunne trøstes med, at det var hurtigt overstået. Foto: Ritzau Scanpix / Keld Nauntoft
Folk, som kedede sig, kunne trøstes med, at det var hurtigt overstået. Foto: Ritzau Scanpix / Keld Nauntoft

En del af de godt to millioner danskere, der fulgte dronningens nytårstale fra modtagelsesværelset i Christian IX's palæ på Amalienborg i København, håbede på en overraskelse, som i ’15, da hun oplyste, Prins Henrik gik på pension.

Men de blev skuffede.

Majestæten snakkede i sin 48. tale i 11 minutter lidt om alt.

- Det var en aldeles ubemærkelsesværdig og helt igennem konventionel nytårstale. Den manglede kant, mener Sebastian Olden-Jørgensen, lektor i dansk historie ved Københavns Universitet.

- Hun remsede op om jubilæer; 80-året for den 9. april, månelandinger, derefter det alment menneskelige om ensomhed og klimakrise. Derefter nogle konstateringer af, at antisemitisme er en grim ting. Hvilket ingen kan være uenige i, siger han.

- Derefter tager hun den sædvanlige tur rundt i Riget: En pæn hilsen til Sønderjylland, Grønland, Færøerne, danskerne i udlandet, de udsendte soldater og danskere i arbejde nytårsaften. Det var pænt og ordentligt, siger han.

Folk, som kedede sig, kunne til gengæld trøstes med, at det var hurtigt overstået.

Hun talte i knap i 11 minutter - på skrift er det 6802 anslag. Det er 1849 anslag færre end de forudgående fire år, hvor talen i gennemsnit var på 8651,5 anslag.

Som sædvanlig kunne skadefro typer undervejs underholde sig lidt med, at Margrethe snublede i ordene, mens andre kunne trække på smilebåndet af, at dronningen i den grad var var snottet og nasal derfor flere gange pudsede næse for åben skærm.

Det eneste seriøst bemærkelsesværdige ved talen var dog ifølge Sebastian Olden-Jørgensen, at at dronningen kun i meget beskedent omfang talte om den meget store begivenhed, at Danmark markerer hundredåret for genforeningen med Sønderjylland.

- Der er tale om en meget vigtig begivenhed for Danmark og kongehuset. Dronningen husker stadig sin bedstefar, Kong Christian X, som den 10. juli 1920 på sin hvide hest krydsede Kongeågrænse ved Frederikshøj og derved markerede, at Sønderjylland atter er dansk. Dronningen var syv år, da han døde. I det lys, var det overraskende, at hun ikke rigtig tematiserede denne meget betydningsfuld historiske begivenhed.

37 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere