Fortæller om kongehusets terrorfrygt

I en ny bog beskrives det, hvordan kongefamilien i 70'erne forsøgte at beskytte sig mod blandt andet kidnapning

Prinsesse Benedikte og prins Gustav til bryllup i Berleburg i 2011: Foto: Michael Stub / Ritzau Scanpix
Prinsesse Benedikte og prins Gustav til bryllup i Berleburg i 2011: Foto: Michael Stub / Ritzau Scanpix

I bogen 'Benedikte - en kongelig prinsesse', der netop er udkommet, beskriver prins Gustav, der er søn af prinsesse Benedikte og prins Richard, at den tysk bosatte familie i midten af 70'erne stod på en liste over familier, som den venstreekstremistiske, tyske terrorgruppe Rote Armee Fraktion gerne ville kidnappe.

- Jeg kan huske, at jeg pludselig ikke måtte være ude i skolegården mere, og min far sagde, at vi ikke måtte tale med nogen, vi ikke kendte. En dag havde der været en kvinde ovre ved skolen, som havde kigget meget på mig, og så var politiet blevet tilkaldt, fortæller prins Gustav i bogen.

Det viste sig dog, at kvinden ikke var venstreorienteret terrorist, men blot en dame der læste utroligt mange ugeblade og gerne ville se, hvordan en prins var, når han var i skole.

På et tidspunkt blev familien så bange, at de valgte, at børnene i en periode skulle bo hos deres mormor - dronning Ingrid - i Danmark. Her boede de og modtog privatundervisning på Amalienborg.

- Efter en periode flyttede vi hjem igen. Fra da af blev vi altid kørt i skole og ad forskellige ruter, siger prins Gustav, der i dag ejer og driver Berleburg Slot.

Se også: Dansk prinsesse på hemmelig bytur

Se også: Prinsesse Benedikte i 'giftigt' angreb på Mary

26 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!