Fransk ambassadør: Henrik spredte humør i Danmark

Prins Henrik var den mest franske dansker og den mest danske franskmand, mener François Zimeray

- Jeg vil huske prins Henrik som en helt enestående person. Kultiveret og passioneret, en hel kunstner, der spredte glæde omkring sig med sin strålende og afsmittende væremåde, siger François Zimeray, som på billedet modtager prins Henrik og dronning Margrethe foran Den Franske Ambassade, der holdt reception for at fejre prinsens 80-års fødselsdag. Foto: Den Franske Ambassade

Den franske ambassadør i Danmark François Zimeray betegner overfor Ekstra Bladet sin nu afdøde landsmand som den mest franske dansker og den mest danske franskmand.

François Zimeray og hans kone følte sig straks behageligt tilpas i landsmanden prins Henriks selskab, da de mødte ham for første gang i oktober 2013.

- Han viste sig straks at være varm og venskabelig overfor både min kone og mig. Han kunne skifte fra en stram holdning til at lyse op som en solstråle med et nærmest barnagtigt smil, som med det samme fik én til at føle sig godt tilpas, husker den 56-årige ambassadør fra Paris om det første møde på Fredensborg Slot.

- Prins Henrik var altid ekstrem opmærksom og betænksom. Han kunne altid grine af en given situation og komme med en passende bemærkning. Man kedede sig aldrig i hans tilstedeværelse, lyder det fra ambassadøren, som er i dyb sorg over prins Henriks død og sender sine kondolencer til dronningen og den kongelige familie.

François Zimeray har i sine år som ambassadør i Danmark tit været i selskab med prins Henrik.  Foto: All Over Press
François Zimeray har i sine år som ambassadør i Danmark tit været i selskab med prins Henrik. Foto: All Over Press
 
Kendte tragedier
Mens prins Henrik i stigende grad i sine sidste år lod offentligheden mærke, at han bl.a. var utilfreds med sin titel, lod han sig ikke mærke med det overfor ambassadøren:

- Det er en mand, der har kendt tragedier. Han blev revet væk fra Indokina (Vietnam), oplevede krigen i Algeriet og den tyske besættelse, men som aldrig lod sig mærke med det. Man fornemmede ingen bitterhed hos ham. Jeg tror, han var et meget følsomt væsen, men fra en generation med en streng opdragelse, hvor man ikke viste sin følelser. Kun hans skulpturer giver udtryk for hans følsomhed i forhold til tragedier, lyder det fra François Zimeray.

Ambassadøren har tit været i selskab med prins Henrik - på ambassaden på Kongens Nytorv i København, hvor man også højtideligholdt prinsens 80 års fødselsdag.

Nysgerrig
Fødselsdagen, hvor dronningen også deltog, er et af ambassadørens bedste minder om prinsen, men:

- Mit bedste minde var den gang han læste op af Marcel Proust på ambassaden. Han var en fantastisk fortæller, som kunne læse op på fransk som kun meget få skuespillere kan.

Prins Henrik bjergtog ifølge Holberg-samfundet i maj 2016 til et arrangement på Den Franske Ambassade tilhørerne med hvirvlende franske fagter og suggestivt artikuleret stemme, da han læste op af brevromanen 'Lettres persanes' (på dansk De persiske breve) af Charles-Louis de Secondat Montesquieu, som betragtes som en grundlæggende skikkelse i europæisk politisk tænkning og en tidlig repræsentant for oplysningstidens franske filosoffer. Foto: All Over Press

- Prins Henrik var diplomat, en kunstner med masser af talenter, en digter. Han bragte sin uforlignelige og glade appetit på livet til Danmark. Hans liv var en rejse igennem århundredet - fra Det Franske Indokina til det sydvestlige Frankrig under krigen og besættelsen til militærtjeneste i Algeriet fulgt af tiden som fransk diplomat i London og til ægteskabet med Danmark. På mange måder legemliggjorde han sin tids værdier: en klassisk uddannelse, en helt igennem personlig stil, en sjælden blanding af alvor og humor og frem for alt en dyb nysgerrighed.

- Efter min opfattelse lyste prins Henrik med alle sine kvaliteter den danske livsstil op med sin kulørte 'art de Vivre' (livskunst, red.).

Ambassadøren var sidste gang i selskab med prinsen på Nivaagaards Malerisamling, som prinsen 'var så glad for':

- Det er ikke lang tid siden, jeg så ham sidst.

- Hvad tror du, han ønsker at blive husket for?

- Det er svært at svare på, men svaret må være gennem hans digte og hans skulpturer.

- Jeg vil huske prins Henrik som en helt enestående person. Kultiveret og passioneret, en hel kunstner, der spredte glæde omkring sig med sin strålende og afsmittende væremåde, siger François Zimeray, som på billedet modtager prins Henrik og dronning Margrethe foran Den Franske Ambassade, der holdt reception for at fejre prinsens 80-års fødselsdag. Foto: Den Franske Ambassade
- Jeg vil huske prins Henrik som en helt enestående person. Kultiveret og passioneret, en hel kunstner, der spredte glæde omkring sig med sin strålende og afsmittende væremåde, siger François Zimeray, som på billedet modtager prins Henrik og dronning Margrethe foran Den Franske Ambassade, der holdt reception for at fejre prinsens 80-års fødselsdag. Foto: Den Franske Ambassade

Fra venstre: Holbergsamfundets formand Sune Berthelsen, den franske ambassadør François Zimeray, prins Henrik og skuespiller Søren Sætter Lassen ved et arrangement på Den Franske Ambassade. Foto: All Over Press

1 af 3 François Zimeray har i sine år som ambassadør i Danmark tit været i selskab med prins Henrik - her ved et fransk-dansk litteraturarrangement i maj 2016 på Den Franske Ambassade i København, som Holbergsamfundet stod bag. François Zimeray har i sine år som ambassadør i Danmark tit været i selskab med prins Henrik. Foto: All Over Press
2 af 3 Prins Henrik bjergtog ifølge Holberg-samfundet i maj 2016 til et arrangement på Den Franske Ambassade tilhørerne med hvirvlende franske fagter og suggestivt artikuleret stemme, da han læste op af brevromanen 'Lettres persanes' (på dansk De persiske breve) af Charles-Louis de Secondat Montesquieu, som betragtes som en grundlæggende skikkelse i europæisk politisk tænkning og en tidlig repræsentant for oplysningstidens franske filosoffer. Foto: All Over Press
3 af 3 - Jeg vil huske prins Henrik som en helt enestående person. Kultiveret og passioneret, en hel kunstner, der spredte glæde omkring sig med sin strålende og afsmittende væremåde, siger François Zimeray, som på billedet modtager prins Henrik og dronning Margrethe foran Den Franske Ambassade, der holdt reception for at fejre prinsens 80-års fødselsdag. Foto: Den Franske Ambassade
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen