Frasiger apanage: Her er Alex' gyldne kattelem

Grevinden holder flere døre åbne med fordelagtig aftale, så hun med et fingerknips kan vende tilbage på støtten

Grevinde Alexandra skal nu stå på egne ben, men det bliver uden risiko, for hun kan vende tilbage på støtten når som helst. Video/foto: Tariq Mikkel Khan, Anthon Unger/Ritzau Scanpix, Kristian Hansen, René Schütze. Redigering: Kristian Hansen

På onsdag bliver Alexandra og Jokkes yngste søn, Felix, myndig. 

Felix' overgang fra dreng til mand markerer samtidig en økonomisk beslutning i millionklassen for Alexandra.

Den 56-årige grevinde tog i 2017 bestik af folkestemningen og frasagde sig sit underholdsbidrag, der i år tæller 2,6 millioner kroner, når prins Felix fylder 18.

Den plan er nu effektueret, og tidligere i denne måned fik Alexandra den sidste rate af sine årpenge - 216.600 kroner - udbetalt.

I hvert fald for nu.

Kattelem
Fortællingen om Alex' frasigelse blev udlagt som en ufravigelig og modig beslutning, der symboliserede en glidende afsked fra det danske kongehus, men det er en sandhed med modifikationer.

Frasigelsen af årpengene er langtfra definitiv og gælder kun, så længe Alexandra ønsker det. Hvis hun får behov for det, kan hun til hver en tid ophæve frasigelsen og vende tilbage på støtten.

Ligeledes kan hun skrue ned for ydelsen og blot modtage en del af det beløb, der figurerer i loven om hendes årpenge.

Det bekræfter Statsministeriet over for Ekstra Bladet.

Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix Kendte Felix fylder år: Nyt liv til Alexandra

Få hele historien i PLUS:

  • Her er Alex' nye liv
  • Så mange millioner har hun fået
  • En af landets dyre skilsmisser

Fed pension
Derudover gælder frasigelsen kun, mens grevinde Alexandra er 'erhvervsaktiv'.

Det gjorde tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen opmærksom på allerede i 2017:

- Jeg har noteret mig, at grevinde Alexandra har meddelt, at hun, når prins Felix fylder 18 år, ønsker at frasige sig den ydelse, som hun modtager fra den danske stat, så længe hun fortsat er erhvervsaktiv, udtalte han.

Derefter venter en pensionsydelse, der er mere end tre gange så stor som den dyreste tjenestemandspension - kun topchefer og departementschefer kan gøre sig fortjent til denne.

Forsinket frasigelse
Helt lavpraktisk skal Alexandra over for Statsministeriet hvert år skriftligt frasige sig sin lovbundne statsydelse.

Det gjorde hun sidste december med virkning fra august i år.

Alexandra mistede formelt sin position i kongehuset, da hun i 2007 giftede sig med kameramanden Martin Jørgensen. Der røg også skattefrihed og momsfritagelse. Foto: Jonas Olufson Danske kongelige - 19. jul. 2020 - kl. 09:55 Eksperter advarer: - Alex skal passe på

Frasigelsen kom bare en postgang for sent. Finanslovforslaget var fremlagt, da Alexandra henvendte sig, hvilket resulterede i en overbudgettering på omkring en million kroner, som nu står ubrugt hen.

For at undgå det økonomiske sjusk har Statsministeriet understreget, at frasigelseserklæringen fremover skal lande i Statsministeriets postkasse forud for finanslovsforslaget.

Alexandra afviser at medvirke i et interview med Ekstra Bladet.

1 af 2 Grevinde Alexandra skal nu stå på egne ben, men det bliver uden risiko, for hun kan vende tilbage på støtten når som helst. Foto: Anthon Unger
2 af 2 Grevinde Alexandra skal nu stå på egne ben, men det bliver uden risiko, for hun kan vende tilbage på støtten når som helst. Foto: Anthon Unger
298 kommentarer
Vis kommentarer