Frede hyldet på Amalienborg i kongevejr

Den kongelige fødselar lod sig hylde i strålende solskin

Frederik kommer frem og lader sig hylde. Video: Ritzau

Lørdag 26. maj er det præcis 50 år siden, at kronprins Frederik kom til verden. Det skulle naturligvis fejres med vinkeseance på Amalienborg.

Præcis på slaget 12 trådte den runde fødselar ud på balkonen af Frederik VIII's Palæ på Amalienborg i selskab med Mary, parrets fire børn og dronning Margrethe.

Margrethe havde ellers været lige ved at blive forsinket til den runde dag. På grund af et mindre trafikuheld på Helsingør-motorvejen ved Hørsholm sad dronningens køretøj fast på motorvejen, men hun nåede altså ind på slottet til tiden.

Tre gange kom familien ud på balkonen, og de mange fremmødte sang fødselsdagssang, klappede og råbte hurra for det halve århundrede.

Danske kongelige Stort billedgalleri: Frederiks største op- og nedture

Og så det lange... Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Og så det lange... Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
 

Frederik og Mary vinker til de mange danskere på Amalienborg Slotsplads. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Frederik og Mary vinker til de mange danskere på Amalienborg Slotsplads. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kronprins Frederik er ifølge Maria Montell et af de bedste mennesker, som hun har kendt i sit liv. Foto: All Over Press Danske kongelige - 25. maj. 2018 - kl. 05:35 Fredes ekskæreste: 'Du har den smukkeste hustru'

Det har været fantastisk vejr hele ugen, hvor Frederik har fejret sig selv, men kort før familien viste sig på Amalienborg, begyndte det at dryppe.

Det hørte dog - man fristes til at sige naturligvis - op igen, og da de kongelige viste sig på balkonen, bragede solen ned over pladsen.

Festklædte danskere gemmer sig i ly for sommerregnen. Foto: Philip Davali
Festklædte danskere gemmer sig i ly for sommerregnen. Foto: Philip Davali

Fejringen var lige ved at drunke, men så blev det kongevejr.  Foto: Philip Davali
Fejringen var lige ved at drunke, men så blev det kongevejr. Foto: Philip Davali

Lørdag aften er dronning Margrethe vært for en gallamiddag på Christiansborg Slot. Her deltager blandt andre det svenske kongepar, kronprinsesse Victoria og prins Daniel og den norske kronprins Haakon og hans kone, kronprinsesse Mette Marit.

Prinsesse Benedikte, dronning Anne Marie og kong Konstantin er også allerede i landet. Benedikte vinkede med fra Christian VIII's Palæ sammen med Anne Maries ældste søn, kronprins Pavlos, der filmede den store dag.

Han afslørede allerede i går på sin Instagram-profil, at han er i København med sin kone, Marie Chantal, og mindst to af deres fem børn.

Ekstra Bladet dækker gallamiddagen fra omkring klokken 19.

Claes Theilgaard fik taget sit skilt af vrede royalister. Foto: Privatvideo Danske kongelige - 26. maj. 2018 - kl. 15:09 Royalister amok: Angreb unge republikanere på Amalienborg

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere