Frede og Mary på luksushotel i Rom: Kostede 16.000 i døgnet

Erhvervsfremstød i Italien blev en dyr fornøjelse, efter Frede og Mary meldte deres royale ankomst

Kronprinsparrets rejse til Rom 6.-8. november sidste år kostede 267.000 kroner. Foto: Bo Nymann/Ritzau Scanpix
Kronprinsparrets rejse til Rom 6.-8. november sidste år kostede 267.000 kroner. Foto: Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Mens hr. og fru hakkebøf skuttede sig i kulden i Danmark sidste november, kunne kronprinsparret trygt smide overtøjet i Rom.

Frede og Mary tog på en smuttur til den italienske hovedstad for at møde landets præsident, spise fornemme frokoster og holde taler ved et dansk erhvervsfremstød.

Se også: Frede og Marys fede ferie: Krydstogt kostede 3,2 millioner

Selvom kronprinsparret blot var i landet tirsdag til torsdag resulterede rejsen i en anseelig udgift.

Svimlende højder
Tal fra Udenrigsministeriet og Forsvaret afslører, at smutturen til Rom i alt kostede 272.000 kroner.

Udgiften dækker flyrejse med Forsvarets Challenger-fly, hotelophold på et af Roms fine hoteller og transport rundt om i storbyen.

Corner-suiten på Rome Cavalieri, hvor kronprinsparret boede, koster omkring 16.000 kroner i døgnet i november. PR-foto
Corner-suiten på Rome Cavalieri, hvor kronprinsparret boede, koster omkring 16.000 kroner i døgnet i november. PR-foto

Corner-suiten har ifølge hotellet selv en betagende udsigt over Rom. PR-foto
Corner-suiten har ifølge hotellet selv en betagende udsigt over Rom. PR-foto

For at være sikker på, at rejsen gik som planlagt, havde kronprinsparret følgeskab af seks hoffolk.

Fint følgeskab
Først og fremmest deltog deres fælles hofchef, Christian Schønnau, der er at betragte som kronprinsparrets højre hånd.

Dertil deltog en kammertjener og en kammerjomfru, der respektive holder styr, at Frede og Mary ikke tager det forkerte tøj på om morgenen, inden de skal klare dagens dont.

Det lavede Frede og Mary i Rom

Kronprinsparret deltog i det danske erhvervsfremstød med tidligere ministre Anders Samuelsen og Ellen Trane Nørby samt en række danske virksomheder

Tirsdag

Tre programpunkter fra klokken 13.30 til 19.30, herunder en frokost med Italiens præsident, Sergio Mattarella

Onsdag

11 programpunkter fra klokken 9.30 til 19.45, hvoraf kronprinsen og kronprinsessen hver stod for tre punkter samt fem fælles punkter, herunder kronprinsens tale, seminarer og en officiel middag

Torsdag

Tre programpunkter fra klokken 10 til 13.30, herunder et møde med paven

Slutteligt deltog frisør Søren Hedegaard, der holder styr på Marys lokker, samt en kommunikationsmedarbejder fra kongehuset.

Guldrandet toilet
Rejsens største udskrivning var chartringen af Forsvarets VIP-fly med de lyse lædersæder, tilstrækkelig med benplads og et guldrandet toilet.

Tal fra Forsvaret viser, at flyvningen Kastrup-Rom retur gav myndigheden en såkaldt merudgift på 168.000 kroner.

Se også: Gamle venner skrottet af Frede: Margrethe skrider ind

Det svarer til, at rejsen, der tur-retur varede fem timer, kostede 28.000 per næse udover Forsvarets udgifter til eksempelvis vedligehold af flyet.

16.000 i døgnet
Kronprinsparret og deres entourage var indlogeret på det estimerede Hilton-hotel Rome Cavalieri.

Her havde Frede og Mary valgt en af de billige suiter, der 'kun' kostede 2200 euro i døgnet svarende til 16.000 kroner i døgnet.

Mens Frede og Mary tjekkede ind i suiten, måtte deres seks følgesvende nøjes med almindelige værelser på det ellers fine hotel. Foto: Skærmbillede af aktindsigt
Mens Frede og Mary tjekkede ind i suiten, måtte deres seks følgesvende nøjes med almindelige værelser på det ellers fine hotel. Foto: Skærmbillede af aktindsigt

I alt løb hoteludgiften på Rome Cavalieri op på 80.500 kroner, viser en aktindsigt hos Udenrigsministeriet.

Kongehuset er ikke vendt tilbage på Ekstra Bladets henvendelse.

517 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere