Frede og Marys skjulte økonomi: Lejer skihytte ud

Udlejnings-annoncer afslører, at kronprinsparret har taget op mod 86.800 kroner for en uges ophold i deres skihytte

Video/redigering: Jonas Olufson, Klavs Bo Christensen, Ida Guldbæk Arentsen, Ritzau Scanpix/Signe Skov

VERBIER (Ekstra Bladet): Frede og Mary har i en årrække udlejet deres hidtil skjulte schweiziske skihytte til skyhøje priser.

Det skriver Her & Nu onsdag.

I sidste uge afslørede kronprinsen, at han og Mary for ti år siden købte en skihytte i jetset-paradiset Verbier, hvor deres fire børn i de kommende måneder går på en international privatskole.

Det var langtfra hele historien.

Af udlejningsannoncer, Ekstra Bladet har set, fremgår det nemlig, at Frede og Mary har lejet ejendommen ud for mellem 27.800-86.800 om ugen, når de ikke selv har brugt skihytten.

Mary er flyttet midlertidigt ind i sin og Fredes skihytte i Verbier, mens de fire royale børn går på en international privatskole i bjerglandsbyen. Kronprinsen vil pendle mellem Danmark og Schweiz. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Mary er flyttet midlertidigt ind i sin og Fredes skihytte i Verbier, mens de fire royale børn går på en international privatskole i bjerglandsbyen. Kronprinsen vil pendle mellem Danmark og Schweiz. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

For de penge får Frede og Marys lejere 200 kvadratmeter udsøgt hygge-luksus for pengene.

Af udlejningssannoncerne fremgår det yderligere, at skihytten, der er i tre plan, råder over fire værelser, hvor op til ti personer kan sove.

Skihytten er ifølge annoncerne renoveret og pænt istandsat, mens man har bibeholdt den - for området - unikke og traditionelle alpine indretningsstil.

Fuldt udrustet
Lejeren kan i stueplan lave mad i Fredes og Marys fuldt udrustede køkken, der inkluderer kølerum, opvaskemaskine, ovn og komfur.

I stuen kan man få varmen tilbage i kroppen efter en dag på ski ved den åbne pejs og nyde en god film på tv’et. Her er der også adgang til balkonen, hvor man kan tilberede aftensmaden på udendørs-grillen.

Fra altanen på førstesal er der et bjergtagende udsyn til de schweiziske bjerg-toppe, der i omkring 3000 meters højde er snedækket og viklet ind i skyer. Foto: Jonas Olufson
Fra altanen på førstesal er der et bjergtagende udsyn til de schweiziske bjerg-toppe, der i omkring 3000 meters højde er snedækket og viklet ind i skyer. Foto: Jonas Olufson

På etagen under er skihyttens anden indgang til ski-rummet og skistøvle-tørrer. Her er også et gæsteværelse, et værelse med køjesenge og designer-toiletter, hvoraf det ene er udstyret med jacuzzi og det andet en brusekabine.

Dertil har man på underetagen opført en sauna med plads til seks personer.

På førstesal er der et stort soveværelse med dobbeltseng og toilet med tilstødende badeværelse.

Kongehuset har ikke ønsket af kommentere udlejningen af skihytten overfor Her & Nu eller Ekstra Bladet. Efter ugebladets henvendelse er udlejnings-annoncerne ikke længere aktive.

200 kvadratmeter royalt ejet hyggeluksus schweiziske Verbier. Foto: Jonas Olufson
200 kvadratmeter royalt ejet hyggeluksus schweiziske Verbier. Foto: Jonas Olufson

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Skjult forretning er skadelig

Forfatter og tidligere journalist, der har skrevet en række bøger om kongehuset og overklassen, Søren Jakobsen, mener, at kronprinsparrets udlejningsvirksomhed er skadelig for kongehuset.

- Kronprinsen skal ikke være privat ejendomsudlejer. Han får sin hyre af staten, og det skal dække hans udgifter, siger Søren Jakobsen.

Han mener, at statsministeren - i forlængelse af sagen om kronprinsens deltagelse i et hemmeligt netværk af højtstående forsvarschefer - bør gribe ind.

- Statsministeren må formulere en grænse for, hvad kronprinsen kan foretage sig, og det er dronningen, der skal forklare kronprinsen det, når han ikke selv kan finde ud af det, siger Søren Jakobsen

Ifølge Søren Jakobsen har der tidligere været tilfældet, hvor medlemmer af kongehuset har drevet forretning.

Det gælder grev Ingolf, der har drevet en landbrugsejendom, og prins Joachim, der i en årrække drev Schackenborg Gods.

Har I andre skjulte forretninger?

Ekstra Bladet har forgæves spurgt kongehuset om følgende:

- Hvorfor har kongehuset hidtil holdt ejerskabet over kronprinsparrets skihytte i Verbier skjult?

- Har kronprinseparret brugt årpenge til at finansiere købet af skihytten?

- Har kongehuset ejerskab over ejendom i Tasmanien?

- Har kongehuset ejerskab over ejendom andre steder i Australien?

- Har kongehuset ejerskab over andre ejendomme i Sydfrankrig udover prins Joachims sommerhus og Château de Cayx?

- Har kongehuset i det hele taget ejerskab over andre ejendomme, offentligheden ikke kender til?

- Kronprinsparret har udlejet deres skihytte i Verbier i en årrække. Har kongehuset andre skjulte forretninger og indtægter?

- Kronprinsparret har annonceret udlejningspriser på mellem 27.000-86.000 kroner. Hvor meget har kronprinsparret tjent på udlejnings-forretningen?

Ekstra Bladet arbejder fortsat på at få en kommentar fra kongehuset.

432 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere