Frygter dårligste høst nogensinde: Schackenborg kommer i minus

Den rekordtørre sommer får konsekvenser for Schackenborg Slot

Høsten på Schackenborg kan blive den dårligste - nogensinde. Slottet overgik i 2014 til en fond, efter prins Joachim trak sig som landmandsprins. Foto: Stine Bidstrup
Høsten på Schackenborg kan blive den dårligste - nogensinde. Slottet overgik i 2014 til en fond, efter prins Joachim trak sig som landmandsprins. Foto: Stine Bidstrup

Sidste år kunne Schackenborg glæde sig over en rekordstor høst.

I år ser det ganske anderledes ud for det sønderjyske slot, der indtil 2014 tilhørte prins Joachim.

Det fortæller Schackenborg Fondens bestyrelsesformand, Henrik Wedell-Wedellsborg, til Jyske Vestkysten:

- Jeg kan med sikkerhed sige, at 2017 gav vores bedste høst nogensinde, mens den i år måske kan gå hen at blive den mindste. Vi ved det dog ikke definitivt endnu, men det bliver ikke et ubetydeligt minus for os i år.

I juli 2014 blev slottet overdraget til Schackenborg Fonden. Bag fonden står Danfoss-, Ecco- og Lego-familien, der købte slottet for 100 millioner kroner.

Prins Joachim og prinsesse Marie foran Schackenborg. Foto: All Over Press
Prins Joachim og prinsesse Marie foran Schackenborg. Foto: All Over Press
 

Se også: Jokke og co. i underskud: Så meget mister de

Schackenborg Slot drives blandt andet af overskuddet fra landbruget, og dermed kan den dårlige høst få konsekvenser.

- Fonden er uden aktionærer, så det vi tjener på at drive landbruget går direkte til slottets drift og vedligehold, forklarer Henrik Wedell-Wedellsborg.

Ekstra Bladet har uden held forsøgt at få en uddybende kommentar fra Wedell-Wedellsborg.

Ville ikke byde børnene Schackenborg
Sidste år fortalte prins Joachim Jyllands-Posten om beslutningen om at opgive Schackenborg.

- Problemet var, at det smukke - huset og haven - også var den tunge ende i økonomien. Det var der, pengene endte hver gang, hvis forfaldet skulle holdes fra døren. Jeg kunne jo læse tallene på bundlinjen selv, men var meget længe - måske også for længe - om at erkende, at det ikke lod sig gøre.

Det var især hensynet til hans børn, der gjorde, at han i sidste ende besluttede sig for at sælge til Schackenborg Fonden.

- Jeg ville ikke kunne se mig selv i spejlet, hvis jeg bare skubbede snebolden foran mig og overlod den til mine børn på et tidspunkt. Det kunne jeg ikke byde dem, forklarede han.

Prins Joachim blev formelt ejer af Schackenborg Slot og Gods som niårig i 1978, da det barnløse grevepar Karin og Hans Schack besluttede at give stedet til kongehuset.

Se også: Jokke sælger gård-aktier til rigmandsfond

Kongefamilien i selskab med greveparret Schack i 1978. Foto: Holger Bundgaard
Kongefamilien i selskab med greveparret Schack i 1978. Foto: Holger Bundgaard
 

Han og familien bor fortsat i Schackenborgs sydfløj, når de besøger Møgeltønder og Sønderjylland. Prins Joachim og prinsesse er begge protektorer for Schackenborg Fonden.

Se også: Prins Joachim om salget af Schackenborg: Det kunne jeg ikke byde mine børn

 

 

57 kommentarer
Vis kommentarer