Hele kongefamilien var samlet på Rigshospitalet

Dronningen, kronprinsparret, prins Joachim, prinsesse Marie samt næsten alle børnebørnene har været samlet på hospitalet lørdag eftermiddag

Få seneste nyt i sagen her fra søndag morgen

Lidt efter klokken 15.00 lørdag er hele kongefamilien ankommet til Rigshospitalet., hvor prins Henrik i øjeblikket er indlagt.

Det fortæller Ekstra Bladets reporter på stedet.

- Dronningen, kronprinsparret, prins Joachim, prinsesse Marie og alle børnebørnene undtagen lille prins Henrik er kommet, siger Ekstra Bladets reporter.

De ankom alle samtidig til Rigshospitalet. Dronning Margrethe ankom i en af krone-bilerne, mens prins Joachim og familien ankom i deres private vogn.

Familien var på Rigshospitalet i omkring 40 minutter, hvorefter de forlod stedet. Dronningen forlod Righospitalet først, hvorefter Frederik og Mary fulgte efter sammen med deres børn.

Til sidst forlod Joachim og familien Righospitalet.

Ekstra Bladets reporter på stedet fortæller, at dronningen vinkede, da hun kom ud.

- Hun vinkede kort og smilede til de tilstedeværende, siger Ekstra Bladets mand.

Prins Joachim har tidligere lørdag og fredag besøgt sin far på hospitalet sammen med sine to ældste sønner.

Mary og dronningen kører mod Rigshospitalet:

Det er første gang, at hele den kongelige familie er blevet set sammen på Rigshospitalet i forbindelse med prins Henriks indlæggelse.

Kongehuset meddelte fredag morgen, at prins Henriks tilstand var alvorligt forværret. Kronprins Frederik valgte at afbryde sin tur til Sydkorea, hvor der lige nu afholdes vinter OL, for at være ved sin syge fars side.

Kronprins Frederik besøgte sent fredag aften sin far på hospitalet sammen med dronningen og kronprinsesse Mary.

Ekstra Bladet har tidligere talt med prins Henriks lillebror Étienne de Monpezat. Han fortalte, at deres søster Catherine er på vej til Danmark for besøge sin bror. 

- Hun ankommer snart til Danmark, og jeg ser frem til høre nyt fra hende, fortalte broren til Ekstra Bladet tidligere lørdag.

Ekspert: Det er tæt på

Kongehusekspert og lektor ved Københavns Universitet Sebastian Olden-Jørgensen er ikke i tvivl om, at der er en god grund til, at hele kongefamilien samles på Rigshospitalet.

- Hvis der blot var tale om et sygebesøg, ville man jo fordele sig over dagene, men når nogle af dem allerede har været der i dag, og man så samles igen, så tyder det jo på, at det er tæt på, fortæller han til Ekstra Bladet.

Ifølge ham er det ganske forståeligt, at hele familien - dronning Margrethe, kronprinsparret og deres børn, prins Joachim og prinsesse Marie samt deres børn - alle mødes på Riget.

- De opfører sig jo som en hvilken som helst anden familie, der samler sig om dødslejet, konstaterer han og tilføjer, at kongefamilien også var samlet, da dronning Ingrid sov stille ind i november 2000.

 

(Artiklen fortsætter nedenunder)

Foto: Jakob Jørgensen
Foto: Jakob Jørgensen
 

Foto: Jakob Jørgensen
Foto: Jakob Jørgensen
 

Foto: Jakob Jørgensen
Foto: Jakob Jørgensen

Foto: Jakob Jørgensen
Foto: Jakob Jørgensen

Foto: Jakob Jørgensen
Foto: Jakob Jørgensen

Tumor i lungen
Den 28. januar blev prins Henrik indlagt på Rigshospitalet, efter han var blevet syg under en rejse til Egypten. Kort tid efter meddelte kongehuset, at lægerne havde fundet en godartet tumor i venstre lunge.

Prinsen blev efterfølgende flyttet til infektionsmedicinsk afdeling, men fredag morgen meddelte kongehuset, at prinsens tilstand var forværret.

Tumoren i lungen kommer i forlængelse af en demens-diagnose, der blev meldt ud 6. september sidste år.

Henrik blev diagnosticeret med demens af et specialistteam på Rigshospitalet, der hen over sommeren havde udført en række undersøgelser.

Diagnosen kom efter flere markante udtalelser fra prins Henrik i løbet af de sidste år. Han havde blandt andet sagt, at dronningen 'gjorde ham til narren', fordi hun ikke havde gjort ham til konge. Derudover fortalte han også, at han ikke ønskede at blive begravet i Roskilde Domkirke ved siden af sin hustru.

Kjeld og Birgitta Hillingsø er blandt regentparrets gode venner. Foto: Claus Bjørn Larsen Danske kongelige - 9. feb. 2018 - kl. 20:33 Prins Henriks gode ven så ham nytårsaften: Håber stadig det er falsk alarm

Prins Henrik er indlagt på Rigshospitalet. Hans tilstand er alvorlig. Foto: Stine Tidsvilde Danske kongelige - 9. feb. 2018 - kl. 19:10 Tv-lægens vurdering: Prins Henrik er næppe ved bevidsthed

Dronningen Margrethe forlader Rigshospitalet kort før klokken 17. Foto: Jakob Jørgensen Danske kongelige - 9. feb. 2018 - kl. 17:42 Kongefamilien kun på korte besøg: Her er den sandsynlige forklaring

Her er kongehusets tre seneste pressemeddelelser om prins Henriks helbred

9. februar: Tilstand alvorligt forværret

'Prins Henriks tilstand er desværre alvorligt forværret. Hans kongelige højhed kronprinsen har på denne baggrund afbrudt sit ophold i Sydkorea, hvor han var i forbindelse med de vinterolympiske lege. Kronprinsen er nu på vej til Danmark.'

Se pressemeddelelsen i sin helhed her.

2. februar: Behandles for lungeinfektion

'Hans Kongelige Højhed Prins Henrik har siden søndag den 28. januar været indlagt på Rigshospitalets lungekirurgiske afdeling til undersøgelse for en tumor i venstre lunge. Tumoren har heldigvis vist sig at være godartet.

Prins Henrik vil i dag blive overflyttet til infektionsmedicinsk afdeling til behandling for lungeinfektion. Efter endt behandling vil Hans Kongelige Højhed tage ophold på Fredensborg Slot.

I denne forbindelse vil Hendes Majestæt Dronningen i dag tage residens på Fredensborg Slot.'

Se pressemeddelelsen i sin helhed her.

28. januar: Indlagt på Rigshospitalet

'H.K.H. Prins Henrik er her til aften blevet indlagt på Rigshospitalet i København.

Prinsen har siden begyndelsen af januar opholdt sig i Egypten og blev for nogle dage siden indlagt på hospital. Det er i forlængelse heraf, at Hans Kongelige Højhed nu er kommet hjem for at gennemgå yderligere undersøgelser på Rigshospitalet.'

Se pressemeddelelsen i sin helhed her.

Prins Henriks sygdomsforløb

12. juli 2017: Hoffet bekræfter overfor Her & Nu, at der 'for nylig er ansat sundhedsfagligt personale' til at hjælpe prins Henrik. Ifølge kommunikationschef Lene Balleby på grund af prinsens alder og ikke af en 'medicinsk årsag'.

Kongehuset bekræfter: Har ansat hjælpere til Henrik

13. juli 2017: Prins Henrik bliver indlagt på Aarhus Universitetshospital. Dagen efter overføres hans til Skejby Sygehus.

Fire dage senere afslører kongehuset, at Henrik har gennemgået en operation og fået en ballonudvidelse. Operationen skyldes åreforkalkninger, også kendt som forsnævringer omkring pulsårerne. Prinsen udskrives efter en uge.

Kong Henrik opereret: Det fejlede han

14. august 2017: Hoffet meddeler, at Henrik dagen før blev indlagt på Rigshospitalet på grund af smerter i højre ben som følge af operationen.

Smerterne bliver behandlet medicinsk, og der er ikke langt op til flere kirugiske indgreb.

Prins Henrik indlagt på Rigshospitalet

22. august 2017: Prins Henrik bliver udskrevet fra Riget og tager ifølge kongehuset ophold på Fredensborg Slot, hvor han 'i den kommende tid har brug for ro og hvile'.

Prins Henrik udskrevet: Har brug for ro og hvile

6. september 2017: Kongehuset meddeler i en pressemeddelelse, at 'Hans Kongelige Højhed Prins Henrik lider af demens'. Samtidig oplyses det, at prinsen fremover yderligere vil neddrosle sine aktiviteter.

En måned tidligere skabte prins Henrik ramaskrig, da han meddelte, at han ikke ønskede at blive begravet ved siden af sin hustru, dronning Margrethe, i Roskilde Domkirke.

Kongehuset: Fik diagnosen i denne uge

28. januar 2018: Kongehuset oplyser, at prins Henrik er blevet indlagt på Rigshospitalet, hvor han skal 'gennemgå yderligere undersøgelser'.

2. februar 2018: Kongehuset meddeler, at prins Henrik har været indlagt på Rigshospitalets lungekirurgiske afdeling til undersøgelse for en tumor i venstre lunge, der heldigvis vist sig at være godartet. Prinsen bliver samme dag overflyttet til infektionsmedicinsk afdeling til behandling for lungeinfektion.

Prins Henrik indlagt på Rigshospitalet

9. februar 2018: Prins Henriks tilstand er så alvorlig, at kronprins Frederik afbryder sit ophold i Sydkorea i forbindelse med de vinterolympiske lege for at flyve hjem. Det oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse.

Prins Henriks tilstand alvorligt forværret

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere