Henrik efter hårde ord: - Jeg ser frem til at se dronningen

Ekstra Bladet mødte Kong Henrik ved slottet i Sydfrankrig. Trods de hårde ord tidligere i dag, så ser han frem til at se dronningen

CAHORS (Ekstra Bladet): I sidste uge kom det frem, at Henrik ikke vil begraves ved siden af sin kone, når den tid kommer, da han mener, han mangler en kongetitel for at være ligeværdig med Margrethe.

De udtalelser skabte et vældigt rabalder, men troede man, at Kong Henrik ville neddrosle sine udtalelser, blev man klogere tidligere i dag, da ugebladet Se og Hør bragte et mildest talt opsigtsvækkende interview, hvor han i den grad går til de franske vafler.

Se også: Kong Henrik: - Min kone gør mig til en nar

- Det er hende, der gør mig til en nar. Jeg har ikke giftet mig med dronningen for at blive begravet i Roskilde, sagde han.

- Min kone har besluttet, at hun gerne vil være dronning, og det er jeg meget glad for, men som menneske skal hun vide, at hvis en mand og kone er gift, så er de lige, siger Henrik.

Kongen siger også til ugebladet, at der kun er én ting, der kan få ham til at ændre sin beslutning vedrørende begravelsen.

Han vil kaldes kongegemal. Basta!

- Det er min kone og ikke mig, der kan gøre noget ved den beslutning. Hvis hun vil have mig begravet sammen med hende, må hun gøre mig til kongegemal. Færdig, fastslår han over for Se og Hør.

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger
 

Da Ekstra Bladet tirsdag eftermiddag også møder Kong Henrik ved hans vinslot Château de Cayx i sydfranske Cahors, venter han på at blive genforenet med dronningen.

- Ser De frem til at se dronningen?

- Ja, selvfølgelig gør jeg det.

- Hvad skal De lave sammen?

- Dronningen holder meget af området. Vi skal kigge på smukke ting og møde familien, fortæller Kong Henrik, inden han haster videre for at se på vinmarkerne. Han bød oven i købet Ekstra Bladets udsendte på et glas vin, mens der bliver ventet på, at dronningen ankommer til Château de Cayx.

Kong Henrik åbner op om sit valg. Foto: Stine Tidsvilde/ritzau/ Danske kongelige - 4. aug. 2017 - kl. 14:26 Henrik sætter ord på beslutningen: 'Vi er ikke værdige til samme grav'

FAKTA: Ekstra Bladet fratager Henrik konge-titlen på Ekstra Bladet

På Kvindernes Internationale Kampdag i 2015 besluttede Ekstra Bladet at opfylde Henriks allerhøjeste ønske ─ vi gav ham den titel, han altid har ønsket sig. Derfor har vi konsekvent kaldt ham for Kong Henrik lige siden.

Men nu fratager Ekstra Bladet ham titlen efter på hans opsigtsvækkende udtalelser under sit ophold i Sydfrankrig. Her siger han blandt andet til Se og Hør, at Margrethe har gjort ham ’til en nar’.

- Man må desværre sige, at de formildende omstændigheder i Henriks kamp for kongetitlen er forsvundet. Det, han siger om sin kone, er simpelt hen ikke en konge værdigt. Allermindst folkets konge, skriver Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen

- Derfor fratager vi ham hermed kongetitlen på Ekstra Bladet. Kong Henrik fremstår i dag som en ynkelig tudeprins.

Læs mere HER.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen