Henrik klynker igen: Hvorfor er jeg under min kone?

Prins Henrik klager igen-igen over sin manglende titel

Prins Henrik besøgte i 2012 Randers Regnskov. Her kan du se et sammendrag fra det muntre besøg.

Først blev han fornærmet over, at kronprins Frederik var nummer to i hierarkiet.

Og siden prins Henrik for 14 år siden for første gang uftede sin utilfredshed med, at hans søn var over ham, har han fået en besynderlig mærkesag af de mere luksuriøse.

For 80-årige prins Henrik kan stadig ikke forstå, at han ikke har titlen konge af Danmark.

Og da regentparret i går holdt pressemøde for den hollandske presse forud for statsbesøget til marts, klynkede Henrik igen-igen.

Udbruddet kom, da dronningen havde udtalt sig om weekendens terrorangreb i København.

Se også: Prins Henrik måtte have hjælp op ad trappen

Og her fortalte han pressen fra Holland, hvor Maxima er blevet dronning, fordi hun er gift med en konge, at han ikke var tilfreds med ’kun’ at være prinsgemal.

- Hvorfor skal jeg være under min kone? Hvorfor? spurgte Henrik ud i luften.

Han mente, at han lige så godt kunne have fået kongetitlen.

- Hvorfor skal Danmark kopiere England og ikke kopiere Spanien eller Skotland? Dronningerne af Skotland har gjort deres mænd til konger, lød det harmdirrende fra prins Henrik.

Se også: Prins Henriks uhyggelige dronning

Og det var tydeligt, at dronning Margrethe ikke befandt sig godt med sin mands udbrud. Under hans tale forsøgte hun at lægge en arm på hans ryg for at få ham til at stoppe, samtidig med at hendes ansigtsudtryk viste, at udtalelsen ikke var noget, Henrik havde clearet med hende inden pressemødet.

Det er ikke første gang, at prins Henrik lufter sin utilfredshed med sin pauvre rolle som prinsgemal.

Til det franske ugeblad Point de Vue sagde han i marts 2007:

- I dag får en konges kone titlen dronning. Men en regerende dronnings mand bliver ikke konge ved ægteskab. Sådan var det ikke i Navarre – et kongedømme i Sydfrankrig i middelalderen. Her fik regerende dronningers mænd titel som konge. Det var stadig deres dronninger, der regerede. Men der var i det mindste en vis ligestilling i hofetiketten, lød det fra den stolte franskmand.

Se også: Prins Henrik: Jeg har været i krig

For det er ligestillingsdebatten, der optager Henrik, som føler, at han ikke bliver behandlet ligeværdigt.

- Jeg kaster mig fortsat entusiastisk ud i opgaven, men den indbyggede mangel på ligeret er det sværeste at klare. Offentligheden er tilbøjelig til kun at anerkende dronningen. Således bliver parforholdet skævt, ikke privat, men i offentlighedens øjne, sagde han dengang.

Tilsyneladende har han ikke opgivet sine drømme om at blive kong Henrik I af Danmark.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen