Her er Kong Henriks modstandere

Han skal stå tilbage for sin kone, mener Asger Aamund, Blachman og Anne-grethe Bjarup Riis

(Foto: Niels Hougaard)
(Foto: Niels Hougaard)

Ekstra Bladet har i dag kronet Kong Henrik.

Men kongehusets frustrerede reformator finder ikke støtte for sin sag hos erhvervsmanden Asger Aamund.

– Jeg ville gerne komme prinsgemalen til undsætning. Han er uden tvivl et begavet og kreativt menneske. Men jeg har svært ved at finde substansen i hans ønske. Jeg ville ikke have det på den måde selv. Form og indhold skal nu en gang helst følges ad i min verden, og det afspejles jo klart i arvefølgen, at han skal stå tilbage for kone og sin ældste søn. Sådan er det nu en gang, siger Asger Aamund.

Fra i dag vil Henrik i Ekstra Bladet blive tituleret Kong Henrik. (Polfoto) Danske kongelige - 8. mar. 2015 - kl. 07:22 Ekstra Bladet kårer: Nu skal han være Kong Henrik

Henrik skal være konge - og det kan kun gå for langsomt. (Polfoto) Danske kongelige - 8. mar. 2015 - kl. 18:58 Her er Kong Henriks støtter

Asger Aamund fornemmer også, at Margrethes mand savner opbakning i sin egen kreds af rådgivere.

– Vi ville nok se hoffets jurister og andre forsøge at finde en løsning på problemet, hvis det virkelig påkaldte sig stor interesse. Men det gør de jo ikke.

Erhvervsmanden hæfter sig også ved, at den frustrerede mand er lovlig sent ude set i lyset af, at han allerede for næsten 50 år siden må have fået en grundig forelæsning i, hvad der er op og ned på grundloven og den danske arvefølge.

– Det kan næppe komme som en overraskelse for ham. Det har jo ikke ændret sig. Det vil han så gerne have ændret, og det har jeg ærlig talt svært ved at sætte mig ind i.

Anne-Grethe Bjarup Riis: Han får opmærksomhed nok

Højlydt grinende dumper filminstruktøren Anne-Grethe Bjarup Riis prinsgemalens ønske om at stige i graderne.

– Hahahaha. Det er næsten for useriøst at snakke om i forbindelse med kvindernes internationale kampdag. Men mit svar må være nej. Det skal gå ordentligt til, ikke. Margrethe er landets dronning, og prins Henrik skal ikke regere på lige fod med hende. Overhovedet ikke. Det kan godt være, jeg er gammeldags, men det er ikke passende.

Det undrer derfor Anne-Grethe Bjarup Riis, at prins Henrik stiller sig op med det krav igen.

– Hvorfor pokker gør han det? Sådan noget pjat. Hvorfor skulle han have den titel? Det behov må han virkelig selv rode med. Der er så mange andre kampe, der trænger sig langt mere på i forhold til ligestilling.

Han er skøn
Instruktøren bag spillefilm om travhesten Tarok og modstandsgruppen i Hvidsten fastslår, at hun har store mængder af sympati for prinsgemalen og det danske kongehus. Hun har f.eks. læst H.C. Andersen op for prins Henrik og har kun godt at sige om dronningens ægtefælle.

– Prins Henrik er skøn. En stor personlighed. Men hans ønske om at blive tituleret som konge, forstår jeg ikke. Jeg synes da, han får fin opmærksomhed, og jeg kan ikke se, at det skulle gøre ham mindre, at han er prins og ikke konge. Slet ikke.

– Men han ville se smuk ud med en kongekrone, synes du ikke?

– Nå. Det er så din holdning. Hahahaha.

(Foto: Klavs Bo Christensen)
(Foto: Klavs Bo Christensen)
 

Blachman: Det er kronprinsens tur, Henrik

Thomas Blachman er ivrigt beskæftiget med at tænke store tanker om amatørsangere med ’X Factor’ og stimulere sine børn, da magasinet EKSTRA forstyrrer ham med prins Henriks store ønske: Jeg vil være konge!

– Helt ærligt, nej. Det der med, at Henrik skulle være konge – det kan jeg ikke leve mig ind i. Nej, det må være Frederiks tur nu, og det kan ikke gå hurtigt nok. Jeg synes ikke, nationen skal lide under hans fars kønsmæssige identitetskrise.

Thomas Blachman mener ikke, at dronningen trænger til at få sin ægtefælle som sidestillet regent for Danmark.

– Nej, dronningen er skøn. En super-regent, men Frederik skal til, ikk’! Nu må tiden snart være inde til, at han realiserer sin skæbne. Det er en smule deprimerende, at kronprinsen skal blive ved med at gå rundt i kulissen. Ikke fordi jeg vil skubbe Henrik til side. Nå, der er han så i forvejen, så det går nok.

Thomas Blachman finder det i det hele taget sært og meningsløst, hvis prinsgemalen skulle have en endnu mere ophøjet stillingsbetegnelse.

– Det ville være absurd, hvis man kunne gifte sig til kongetitlen. Der skulle han nok have prøvet kræfter med nogle andre forældre. Det fatter jeg ikke en skid af. Som mand kan jeg sagtens forstå, at han er træt af bare at gå der og smage på rødvin.

– Nej, Henrik er en fantastisk fyr, som danskerne på en eller anden måde har fået galt i halsen. Uden grund, ikk’! Han er jo en verdensmand og et livsstykke ... Nå, jeg har nogle børn, som skal stimuleres og alt muligt andet. Tak, hej.

(Foto: Finn Frandsen) Danske kongelige - 8. mar. 2015 - kl. 13:06 Derfor blev Henrik kun prins

(Polfoto) Danske kongelige - 8. mar. 2015 - kl. 17:17 Her er løsningen, Henrik

1 af 3 (Foto: Klavs Bo Christensen)
2 af 3 (Polfoto)
3 af 3 (Foto: Niels Hougaard)
62 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!