Her er løsningen, Henrik

Kongegemal, konge af titel eller rigtig konge? Hvis der er vilje til det, kan Henrik blive det hele

(Polfoto)
(Polfoto)

Der er flere muligheder og titler i spil, hvis Henrik skal kåres til konge. Men det kræver velvilje og hjælp fra både dronning Margrethe og politikerne

(Foto: Finn Frandsen) Danske kongelige - 8. mar. 2015 - kl. 13:06 Derfor blev Henrik kun prins

Fra i dag vil Henrik i Ekstra Bladet blive tituleret Kong Henrik. (Polfoto) Danske kongelige - 8. mar. 2015 - kl. 07:22 Ekstra Bladet kårer: Nu skal han være Kong Henrik

1. Kongegemal Henrik
Det vil være såre simpelt at tildele Henrik den titel som kongegemal, som han selv foreslog for nylig. Det er nemlig dronningen, der suverænt kan uddele titler ud over dem, der er bestemt ved tronfølgen.

Det var hende, der i 2005 – på Henriks initiativ – ændrede prins til prinsgemal efter at have konsulteret regeringen. Spørgsmålet er, om dronningen vil lade sig overtale til endnu en gang at booste sin mands ego.

På samme måde kan dronningen også indføre, at Henrik tituleres ’Hans Majestæt’ i stedet for det nuværende Hans Kongelige Højhed. På den måde ville han ikke alene blive ligestillet med sin hustru, så de begge er majestæter. Han vil også blive ligestillet med sin afdøde svigermor dronning Ingrid, som blev tituleret Hendes Majestæt, og svigerdatter Mary, som får den titel, når Frederik bliver konge.

På spørgsmålet om Henrik vil tage imod den titel, har han tidligere svaret: ’Ja. Naturligvis. Men jeg tror nu, at det er for sent’.

Hør, hvorfor Ekstra Bladet mener, at Henrik skal være konge her:

Henrik skal være konge - og det kan kun gå for langsomt. (Polfoto) Danske kongelige - 8. mar. 2015 - kl. 18:58 Her er Kong Henriks støtter

2. Kong Henrik

Ekstra Bladet har i dag taget skridtet fuldt ud og udnævnt Henrik til konge. Lidt mere kompliceret bliver det, hvis han også gerne vil kunne skrive under med sin nye titel på kongehusets brevpapir. For selv om ’konge’ ikke er en beskyttet titel, kan det, ifølge de eksperter, EKSTRA har talt med, skabe problemer i forhold til grundloven, hvor kongen er omtalt i bestemt form ental. Som monark.

– Vi risikerer at ende med et tilfælde, hvor Henrik har fået nogle rettigheder, som han ikke skal have, fordi han ikke er statsoverhoved, siger professor i historie Jes Fabricius Møller.

– Omvendt er grundloven jo i forvejen ikke opdateret. I øjeblikket betyder ’kongen’ jo i virkeligheden dronning Margrethe, og nogle gange betyder det hverken konge eller dronning, men i stedet regeringen. Men i meget, meget lang tid har man opbygget en tradition for at forskellige ord – bl.a. konge – betyder bestemte ting, og det er indarbejdet i statsforfatningsretten. Det er en sædvane, som er meget svær at ændre.

Men det er ikke umuligt. Spørgsmålet er, om politikerne vil være nødt til at ændre grundloven, eller om man kan nøjes med at formulere og vedtage en specifik særlov, hvor Henriks kongetitel ikke giver ham de privilegier og rettigheder, der er tilknyttet monarken. Det vil juridiske eksperter være nødt til at undersøge til bunds.

Jes Fabricius Møller understreger, at det ville være uden sidestykke i historien, hvis Henrik får den officielle titel konge.

Han bakkes op af retshistoriker Ditlev Tamm, som medgiver, at politikerne muligvis godt kan lave en lov, hvor der står, at Henrik skal have lov til at hedde konge. Men det vil skabe uklarhed om, hvem der er regerende. Og, påpeger han, hvis man vil sætte det på spidsen, skal titlerne faktisk helt byttes rundt:

– Konge er ikke en kønsbestemt begreb i grundloven, men bruges om den, der har de beføjelser, der er tillagt en konge. I Danmark er det Margrethe, så hvis vi skulle være kønsneutrale, skulle Margrethe hedde konge, og prins Henrik kunne så være dronning.

- Han var lige fra begyndelsen en gave til det danske folk. Konge eller ikke konge. Sådan siger den nære ven Erik Brandt, der har kendt Kong Henrik i 45 år. Men det er en gave, som det danske folk har været lang tid om at pakke op. (Foto: POLFOTO). Tæt på Kong Henrik er en gave til Danmark

3. Hans Majestæt Kong Henrik af Danmark

En simpel titel vil ikke give Henrik en plads i tronfølgen. Uanset hvad han hedder, når Margrethe går af eller afgår ved døden, overtager kronprinsen tronen. Det fastslår juraprofessor og ekspert i statsret Michael Hansen Jensen.

Som det er nu, er kongemagten forbeholdt efterkommere af Christian 10. og dronning Alexandrine. Der er i alt 12 tronfølgere, og kronprinsen står for tiden først i køen. Hvis alle 12 – Gud forbyde det – afgik ved døden, ville det være Folketinget, der skulle udpege en ny monark. I det tilfælde ville Henrik være ligestillet med resten af danskerne.

– Tronfølgeloven anerkender ikke, at den regerende dronnings mand kan blive konge eller arveberettiget til tronen. I det hele taget må vi sige, at den regerende dronnings ægtefælle er uden nogen selvstændig statsretslig betydning.

Skal det laves om, kræver det en procedure svarende til en grundlovsændring. Først skal forslaget om at indsætte Henrik i tronfølgen vedtages i Folketinget, hvorefter der udskrives nyvalg. Derefter skal det nyvalgte Folketing også vedtage lovændringen, og til sidst skal det sendes til folkeafstemning.

Foto: POLFOTO Danske kongelige - 8. mar. 2015 - kl. 22:18 Politikere til Kong Henrik: Det kan vi sikkert godt finde ud af

70 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!