Her gik det galt på dronningens dag

Ekstra Bladet har fundet de tidspunkter på Margrethes fødselsdag, hvor det ikke lige gik helt, som det skulle

(Foto: Jens Dresling)
(Foto: Jens Dresling)

Alt i alt gik dronningens 75 års fødselsdag, som den skulle. Men der var et par kiks i løbet af dagen. Ekstra Bladet har listet dem op nedenfor.

Opdraget på balkonen

(Jens Dresling)
(Jens Dresling)
 

Da hele kongefamilien samledes på den midterste balkon for at vinke til de fremmødte danskere, måtte dronningen lige irettesætte lille prins Vincent, der kravlede på balkonens gelænder.

Dronningen pegede bestemt på lille prins Vincent, hvorefter prins Nikolai hev ham ned fra gelænderet.

Dronningen måtte undvære prins Henrik i karetturen. (Foto: Anthon Unger) Danske kongelige - 16. apr. 2015 - kl. 15:42 Dronningen: Jeg savnede min mand ved min side

Marie tabte hårpynten

Prinsesse Marie og Prins Joachim mødte også op på Københavns Rådhus. Da de blev modtaget af overborgmester Frank Jensen, tog en kraftig vind prinsesse Maries hårpynt, der fløj af og kurede hen ad jorden.

Hverken prinsessen selv, prins Joachim eller overborgmesteren fik fat i hårpynten i første forsøg og gav meget hurtigt op. En  mand i jakkesæt fangede dog hatten og afleverede den til prins Joachim, der sammen med Marie pænt stod og ventede.

Dronningen vinker alene fra den midterste balkon på Amalienborg Slot i København. (Foto: Philip Davali) flash - 16. apr. 2015 - kl. 12:00 Dronningen vinkede hele tre gange

Hest væltede tilskuer

(Jens Dresling)
(Jens Dresling)

En ældre dame var mødt op for at vinke til dronningen på karetturen fra Amalienborg Slot til Rådhuset.

På denne strækning stod tusindvis af danskere tæt pakket, og på et tidspunkt blev nogle af hestene forskrækkede, hvilket endte med at den ældre blev væltet omkuld.

Her måtte flere politimænd hjælpe hende op igen.

Se også: Dronningens tophemmelige cigaretforbrug

Duer afbrød festen

(Finn Frandsen)
(Finn Frandsen)
 

Dronningen sluttede af med en privat gallamiddag på Fredensborg Slot, hvor hun havde inviteret sine venner, statsoverhoveder fra udlandet, vores statsminister Helle Thorning-Schmidt og mange flere.

Men lige som alle gæsterne skulle til at gå ind i varmen, gik alarmen på slottet. Man besluttede derfor at undersøge, hvad der var galt, inden gæsterne fik lov at gå ind.

Det viste sig, at tre duer var skyld i alarmen. De havde sat sig på hegnet, der omkranser slottet, og derfor var alarmen gået. Da mysteriet var opklaret, kom gæsterne indenfor til fødselaren.

Se også: Ordner: Dronningen i gavehumør på sin fødselsdag

Her ses fødselaren hilse på de fremmødte på Amalienborg Slotsplads. (Video: Kenneth Meyer)

61 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!