Her mødes Frede med magt-netværk

På en mondæn adresse i Nordsjælland samles toppen af Forsvaret med kronprinsen i hemmelige møder

Kongehuset har en lang og traditionsrig kærlighedsaffære med Forsvaret. Her deltager kronprinsen og forsvarschef Bjørn Bisserup (t.h.) i kransenedlæggelse på Kastellet i København. Foto: Jens Dresling
Kongehuset har en lang og traditionsrig kærlighedsaffære med Forsvaret. Her deltager kronprinsen og forsvarschef Bjørn Bisserup (t.h.) i kransenedlæggelse på Kastellet i København. Foto: Jens Dresling

Små bølger skyller ind over strandkanten.

Der er udsyn til det vindblæste og grå Øresund fra stuen - og fra altanen på førstesal - i denne strandvejsvilla umiddelbart nord for København.

Se også: Frede afsløret i hemmeligt magt-netværk

Den knap 140 kvadratmeter ejendom fremstår beskeden mellem de massive naboer, men under facaden danner den ramme om et hemmeligt og magtfuldt netværk bestående af topchefer i Forsvaret og kronprinsen.

Husets ejer hedder Hans Herluf Pedersen, der er efterforskningschef i Forsvarsministeriets Auditørkorps og mangeårig ven af kronprinsen.

Hans Herluf Pedersern, der er efterforskningschef i Forsvarsministeriets Auditørkorps, ejer villaen, hvor forsvarscheferne og kronprinsen mødes. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Hans Herluf Pedersern, der er efterforskningschef i Forsvarsministeriets Auditørkorps, ejer villaen, hvor forsvarscheferne og kronprinsen mødes. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Hans Herluf Pedersen og hans kone står for maden, og der er ingen dagsorden ved møderne, hvoraf det seneste fandt sted 6. november sidste år.

Udover Hans Herluf Pedersen talte deltagerne kronprinsen, forsvarchef Bjørn Bisserup, chef for Søværnskommandoen, Torben Mikkelsen, chef for Flyverkommandoen, Anders Rex, chef for Specialoperationskommandoen, Peter Boysen, og Nils Wang, der er direktør i brancheorganisationen Naval Team Denmark.

Det skriver netmediet OLFI.

Afviser anklager
Da Ekstra Bladet banker på døren hos Hans Herluf Pedersen lørdag eftermiddag for at spørge om netværket, bliver der ikke åbnet.

Carporten står tom.

Der er også radiotavshed hos samtlige andre mødedeltagere undtagen Forsvarschefen, der afviser, at netværket er hemmeligt.

- Der er ikke tale om en loge eller noget andet, der kan lyde fordækt og mistænkeligt. Der er tale om en sammenkomst med middag blandt venner, kollegaer og bekendtskaber. Ligesom der ikke er gjort forsøg på at gøre det hemmeligt

- Der er derfor således heller ikke tale om en orientering om konkrete eller fortrolige forhold til hans kongelige højhed kronprins Frederik fra Forsvarets side, siger Bjørn Bisserup.

Ifølge Forsvaret har forsvarschefen deltaget i to møder.

Forsvaret afviser, at der er tale om en fast deltagerkreds, og det er ikke forsvarschefen, der har inviteret til middagen.

Hans Herluf Pedersen blev 1980'erne   livvagt for kronprins Frederik, og de har over årene udviklet et nært og personligt venskab. Foto: Torben Stroyer
Hans Herluf Pedersen blev 1980'erne livvagt for kronprins Frederik, og de har over årene udviklet et nært og personligt venskab. Foto: Torben Stroyer

Ifølge Kurt Klaudi Klausen, der er professor på Syddansk Universitet med speciale i offentlig ledelse, er kronprinsens deltagelse i magt-netværket under al kritik.

Det er ikke offentligheden kendt, hvad netværket drøfter ved møderne, men det kan være en udelukkende privat sammenkomst.

Ikke desto mindre fastslår professoren, at forsvarschefen og kongehuset uagtet burde have kontaktet regeringen.

Se også: Støttepartier kræver svar om kronprinsens møder med Forsvaret

- Det er sprængfarligt, fordi det drejer sig om konstitutionen.

- Vi har et kongehus, som skal tage sig af to ting - det skal repræsentere Danmark indad og udad.

- Det må ikke kunne klandres for at ville blande sig i politik eller offentlig ledelse. Her er der tale om en regulær fejl, siger han til Ekstra Bladet.

Kongehuset har ikke svaret Ekstra Bladets henvendelse.

448 kommentarer
Vis kommentarer