Hofeksperter om Henriks pjæk: Det er sgu for ringe

Franskmandens handling får hårde ord med på vejen

Se Kong Henrik i Venedig her

Det er ikke kun mange danskere, der er forundrede over, at prins Henrik tog på ferie i Venedig morgenen efter, at hans kone holdt en fødselsdagsfest, som han ikke deltog i.

Også de to kongehuseksperter Lars Hovbakke og Trine Villemann er betænkelige over kong Henriks opførsel.

- Han skal huske, at det er os, der betaler hans løn og os, der er hans arbejdsgivere. Hvis man melder sig syg og så hellere vil noget andet, når man bliver rask...det må man ikke, siger Villemann til Ekstra Bladet.

Hun mener, han har et forklaringsproblem overfor den danske befolkning.

Kong Henrik tog turen til Venedig via Hamborg, hvortil han blev kørt i bil. (Privatfoto). Danske kongelige - 21. apr. 2015 - kl. 17:45 Ny afsløring: Henrik på ferie få timer efter Margrethes fest

- Hvis børn eller unge gjorde noget tilsvarende, ville vi skælde dem ud. Det ser ikke godt ud for ham. Det er noget lort, siger hun.

Og tilføjer:

- Jeg kan ikke forstå, at man - selvom en influenza er hård ved en 80-årig - ikke kan tage de ti minutter på balkonen. At han ikke kan hylde dronningen, men tage en bil senere. Det er sgu for ringe!

(Privatfoto) Danske kongelige - 21. apr. 2015 - kl. 13:51 Nye billeder: Henrik i højt humør i Venedig

Også Lars Hovbakke mener, at handlingen ikke kan anses som et smart træk fra prins Henriks side.

- Der vil nok være mange danskere, der synes, det er betænkeligt, at han gør det her. Også med de andre diskussioner, der har været omkring ham. Det vil være endnu en sag, der falder mange for brystet, siger Hovbakke til Ekstra Bladet.

Han vil ikke give sin egen holdning til kende.

- Men han vil ikke få flere tilhængere på det her. Det er meget risikabelt for ham. Endnu flere vil blive skeptiske overfor ham.

138 kommentarer
Vis kommentarer