Hun fik kongen i tale: Han er ikke skør

Henrik langer ud efter Margrethe igennem ugeblad: Han er friskere, end han har været længe, vurderer kvinden bag interviewet

Sådan lød det, da Ekstra Bladet mødte prins Henrik i går. Video: Anthon Unger

Er kongen blevet skør? Det spørgsmål stiller en efterhånden voksende horde af danskere sig selv - bl.a. på de sociale medier.

At det skulle være tilfældet, afviser kvinden, som i morgen i Se og Hør kan præsentere sit livs måske største scoop med et stort opsat interview med kong Henrik.

- Jeg er ikke læge, men min opfattelse er, at han havde det bedre, end han har haft det i lang tid. Han så bedre ud og gik bedre. Han er lige blevet opereret. Jeg tror, det har hjulpet. Sidst jeg så ham før det her, var i juni på Rådhuset. Da skulle han have hjælp til at rejse sig fra en stol. Nu gik han rundt og havde fået farve i kinderne. Min opfattelse er, at han havde det godt, fortæller Se og Hør-journalist Sara Nørgaard til Ekstra Bladet.

Sara Nørgaard vurderer, at kong Henrik er ked af det og føler sig svigtet af dronning Margrethe. Foto: Privat
Sara Nørgaard vurderer, at kong Henrik er ked af det og føler sig svigtet af dronning Margrethe. Foto: Privat
 

Se også: Kong Henrik: - Min kone gør mig til en nar

Han er ked af det
Hun mødte med sin kollega fredag op ved porten til Chateau de Cayx, efter det dagen forinden blev meldt ud, at Henrik ikke vil begraves i Roskilde Domkirke med dronning Margrethe.

Se og Hør-makkerparret havde snarere forventet et 'farvel og tak ved havelågen' end den sønderlemmende kritik og de ultimative krav, som Henrik igennem ugebladet retter mod sin kone.

Kong Henrik åbner op om sit valg. Foto: Stine Tidsvilde/ritzau/ Danske kongelige - 4. aug. 2017 - kl. 14:26 Henrik sætter ord på beslutningen: 'Vi er ikke værdige til samme grav'

Kongen var ifølge journalisten også klar over, at han i sidste uge smed en bombe i Danmark:

- Han vidste godt, hvad vi ville snakke om, da vi kom. Sådan vil jeg sige det, siger Sara Nørgaard, som havde informeret Kongehuset om ugebladets tilstedeværelse.

Prins Joachim afslørede, at kongens udmelding ikke var en nyhed for familien. Foto: Stine Tidsvilde Danske kongelige - 4. aug. 2017 - kl. 12:52 Her er Joachims reaktion på Henriks begravelses-beslutning

Det stoppede dog langtfra kongen:

- Det er ikke sådan, vi står og vrider armen om på ham. Han ville meget meget gerne snakke. Jeg tror, mange tror, han er sur. Mit indtryk er, at han er ked af det. Han føler virkelig, at dronningen har svigtet ham. Det er hende, der holder ham for nar. Hun gør mig til en nar, siger han, fortæller Sara Nørgaard.

Foto: Ritzau/Mikkel Berg Pedersen Danske kongelige - 4. aug. 2017 - kl. 08:31 Kongens chok-melding går verden rundt: 'Verdens sureste kongelige slår til igen'

Ville gerne snakke
Hun talte tre gange med kong Henrik - i sammenlagt 12 minutter.

- Første gang fredag eftermiddag, hvor vi helt kort mødte ham udenfor vinslottet. Han kom ud ad porten, hvor vi hilste på ham og sagde, hvem, vi var, og at vi gerne ville snakke med ham.

Kongen havde brug for at tænke sig om og bad de udsendte om at komme tilbage dagen efter.

- Vi havde aftalt, at vi skulle komme tilbage og være omkring slottet, og så ville han komme ud på et tidspunkt, hvor det passede ham., fortæller Sara Nørgaard om mødet med Henrik, som sad i en cabriolet på vej væk fra slottet, men standsede op og snakkede for senere at vende tilbage.

Se også: Jim Lyngvild om begravelses-kaos: Dit gamle røvhul

Han var ifølge Sara Nørgaard sammen med et par franske venner, som ikke forsøgte at standse kongens talestrøm.

- Han var sød og glad. Det var sådan, jeg opfattede ham. Han ville gerne snakke. Jeg synes, han virkede som en, der havde lyst til at fortælle sin side af sagen, fortæller journalisten, som mange gange før har mødt kongen, men ikke lavet større interview med ham.

Se også: Dronningen og kong Henrik skal begraves hver for sig

Kom til at sige 'du'
Journalisten og kongen var Des, og selv om den franskfødte Henrik i høj grad har demonstreret, at han blæser på, der der regnes for comme il faut i den familie, han i 50 år har været en del af, har han ikke glemt, hvem han er:

- Jeg kom til at kalde ham 'du' to gange. Da sagde han: 'Vi er ikke dus', husker Sara Nørgaard.

- Vi har spurgt en række almindelige danskere, hvad de mener om Henriks opførsel. Nogle er inde på, at han må være syg eller dement. Har du overvejet det - at han er blevet småskør?

- Det tror jeg heller ikke. Men jeg ved det ikke. Når jeg har mødt ham tidligere, har han også været sådan en, der kan lide at snakke og snakker og selv kan finde på at komme hen, mens man skal være heldig, hvis de andre kongelige gider at kigge i ens retning. Som jeg opfattede ham, virkede han friskere, end han har gjort i lang tid.

Se også: Kongehusekspert om Henriks beslutning: - Han er fuldstændig ligeglad

'Total mundkurv på'
Henrik, som er Sara Nørgaards favorit i den kongelige familie, var i så god dagsform, at han ikke havde noget imod at stige ud af bilen og lade sig fotografere.

- Han spurgte, om ikke jeg ville være med på et billede.

Da Ekstra Bladet ankom til Cayx, gjorde kongen det klart, at ’butikken var lukket’, og han ikke ville tale.

- Der har han jo nok fået total mundkurv på, efter at vi har snakket med ham. Eller også har han selv tænkt sig lidt ekstra om.

Tirsdag bliver Henrik og dronningen genforenet på Cayx.

- Ja, jeg tror, de får nogle hyggelige dage, lyder det syrligt fra den 34-årige journalist, som har arbejdet på Se og Hør i fire år.

FAKTA: Ekstra Bladet fratager Henrik konge-titlen på Ekstra Bladet

På Kvindernes Internationale Kampdag i 2015 besluttede Ekstra Bladet at opfylde Henriks allerhøjeste ønske ─ vi gav ham den titel, han altid har ønsket sig. Derfor har vi konsekvent kaldt ham for Kong Henrik lige siden.

Men nu fratager Ekstra Bladet ham titlen efter på hans opsigtsvækkende udtalelser under sit ophold i Sydfrankrig. Her siger han blandt andet til Se og Hør, at Margrethe har gjort ham ’til en nar’.

- Man må desværre sige, at de formildende omstændigheder i Henriks kamp for kongetitlen er forsvundet. Det, han siger om sin kone, er simpelt hen ikke en konge værdigt. Allermindst folkets konge, skriver Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen

- Derfor fratager vi ham hermed kongetitlen på Ekstra Bladet. Kong Henrik fremstår i dag som en ynkelig tudeprins.

Læs mere HER.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen