Hvorfor er jeg under min kone?

Det er næsten 20 år siden, at Henrik for første gang blæste til kamp for ligestilling for sig selv, og vi har næppe set ham gå i udbrud for sidste gang

Igen og igen og igen har prins Henrik udtrykt sin utilfredshed med at stå i skyggen. Nu bringer vi ham frem i lyset. (Polfoto)
Igen og igen og igen har prins Henrik udtrykt sin utilfredshed med at stå i skyggen. Nu bringer vi ham frem i lyset. (Polfoto)

Hvorfor skal jeg være under min kone? Hvorfor?

Henrik tog for få uger siden selv et ordentligt tilløb til Kongens Kampdag, da han på hollandsk tv udtrykte utilfredshed med at leve et liv i skyggen af sin kone som nummer to. Igen.

Et spørgsmål fra en journalist om, hvordan han havde det med sin position i forhold til dronningen, ramte et ømt punkt og satte talestrømmen i gang:

– Jeg har altid sagt, at jeg burde betragtes som en partner, men det bliver jeg ikke. Jeg er ikke på samme niveau som min hustru, hvilket er komplet uforståeligt. Sådan er det, men jeg vil aldrig acceptere det, lød det blandt andet fra den ivrige Henrik.

Dronningen forholdt sig smilende og tavs, men til sidst måtte hun alligevel lægge en beroligende hånd på sin mands ryg, og det fik ham til at runde af med, at han aldrig kommer til at forstå, at det skal være på den måde.

Det er nu heller ingen overraskelse, for netop rollen som anden- og tredjeviolin i kongehuset har i årevis været en hjertesag for dronningens mand.

(Foto: Finn Frandsen)
(Foto: Finn Frandsen)
 

1. Skødehunden
Allerede i 1996 luftede Henrik for første gang sin frustration over hierarkiet. I selvbiografien ’Skæbne forpligter’ skrev han:

’Alt godt tillægges chefen, alt dårligt nummer to ... I værste fald beskriver det sarkastiske billedsprog os som skødehunde, der tripper bagefter, nogle gange i snor, som sidder pænt for en sukkerknald, og som frem for alt ikke siger noget.’

2. Ligegyldigt vedhæng
I 2002 var den gal igen, da dronning Margrethe havde brækket to ribben og derfor ikke var i stand til at være vært for den årlige nytårskur. Kronprins Frederik fik rollen som hendes stedfortræder, men Henrik blev så vred over at blive frarøvet værtsrollen ved et socialt arrangement i sit eget hus, at han burede sig inde på sit vinslot i Cayx, Frankrig, og gik i tænkeboks i flere uger.

Undervejs – i starten af februar – talte han ud i et interview med BT’s hofreporter, Bodil Cath:

– I mange år har jeg været nummer to i Danmark. Det er en rolle, jeg er tilfreds med, men jeg vil ikke pludselig efter så mange år i Danmark se mig degraderet til nummer tre som et slags ligegyldigt vedhæng.

(Polfoto)
(Polfoto)
 

Efter at have tænkt sit liv igennem vendte Henrik tilbage til pligterne 14. februar, men hans udtalelser skabte vild debat i Danmark. Var han for fintfølende, eller havde kongehuset og danskerne ikke gjort nok for at få ham til at føle sig tilpas i landet og i rollen som prins?

3. Skævt parforhold
Det var ham selv, der i 2005 tog initiativ til at få en ny titel: prinsgemal.

Men det var åbenbart ikke nok. Da titlen var blot to år gammel, tog Henrik igen emnet op under et interview med det franske ugeblad Point de Vue. Her gav han udtryk for, at han gerne ville være ’Kong Henrik’. Han sagde:

– I dag får en konges kone titlen dronning. Men en regerende dronnings mand bliver ikke konge ved ægteskab.

– Offentligheden er tilbøjelig til kun at anerkende dronningen. Således bliver parforholdet skævt. Ikke privat, men i offentlighedens øjne.

4. Hvor er ligestillingen for mænd?
Han gentog sig selv i 2009, da drenge og piger blev ligestillet i tronfølgen. Henrik blev spurgt om sin generelle holdning til ligestilling, og den lejlighed benyttede han til at slå endnu et slag for hjertesagen:

– Jeg vil blive ved med at stå fast ved det ... Jeg håber, at mænd vil blive lige så ligestillede som piger. Og så vil jeg vende den om og stille spørgsmålet til befolkningen: Hvad synes I om ligestillingen?

Det blev igen opfattet, som om han var utilfreds med sin placering i hierarkiet.

(Polfoto)
(Polfoto)
 

5. Det handler om identitet
Året efter, i samtalebogen ’Enegængeren’, sammenlignede Henrik sig med sin søn:

– Forestil Dem ramaskriget, hvis min søn, når han er blevet konge, bestemmer, at hans kone bare skal være prinsesse, ikke dronning. Forestil Dem, at kong Frederik havde sagt til min svigermor, at hun bare skulle være prinsesse Ingrid.

I bogen afviste prinsgemalen dog også, at selve titlen har betydning for ham. Det handler i stedet om at få en titel med en funktion og identitet.

– Hvad angår min rolle, så har jeg ingen anden end den, jeg selv definerer, for i Danmark er rollen som dronningens ægtefælle ikke præcist defineret, sagde han.

6. Omvendt diskrimination
I 2013 fik det franske ugeblad Point de Vue for anden gang tændt op under prinsen:

– Jeg mener, og det vil jeg mene til den dag, jeg dør, at jeg er nummer to. Og i øvrigt er jeg ikke den eneste, der har det sådan. Prins Philip deler holdningen. Det er en omvendt diskrimination.

– Uretfærdigheden er svær at håndtere, slog Henrik fast i interviewet, som han stillede op til sammen med sin franske svigerdatter, prinsesse Marie. Til hende sagde han undervejs:

– Du, min kære svigerdatter, har et normalt ægteskab, hvor du og din mand er lige. Han er en prins, og du er en prinsesse. Men sådan er det ikke i mit tilfælde. Der er ingen grund til, at jeg ikke skulle være på samme niveau som min kone.

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Bedstefar med slag i
De seneste to år har Henrik forholdt sig munter og tavs, når det gælder hjertesagen – indtil pressemødet for nylig forud for det hollandske kongepars besøg i Danmark. Efter denne seance er Henrik (igen) blevet beskyldt for at klynke, mange danskere vender øjne af den ’forkælede’ franskmand, og timingen af udbruddet – få dage efter terrorangrebet i København – har heller ikke ligefrem høstet ros.

Men hans kampgejst kan ingen tage fra ham. Hans stædighed er imponerende. Og det er næppe sidste gang, at den 80-årige bedstefar går i udbrud.

170 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere