I dag bisættes prins Henrik: Sådan er planen

Prins Henrik bisættes i dag fra Christiansborg Slotskirke

Her bliver prins Henriks kiste båret ud af Christiansborg Slotskirke. TV: Tariq Mikkel Khan & Philip Davali

Siden lørdag har danskerne haft mulighed for at sige farvel til prins Henrik i Christiansborg Slotskirke, og i dag bliver det så endeligt farvel fra de nærmeste, når han bisættes.

Klokken 10.45 er det ankomst ved Christiansborg Slotskirke. Men allerede fra 9.30 vil det store presseopbud være at finde foran den ikoniske kirke.

Klokken 11 går selve bisættelsen igang.

Se også: Kongelig præst: - Jeg har selvfølgelig lært familien at kende

Prins Henrik har ligget på castrum doloris de sidste dage, hvor offentligheden har kunnet tage afsked med ham. Foto: Jonas Olufson
Prins Henrik har ligget på castrum doloris de sidste dage, hvor offentligheden har kunnet tage afsked med ham. Foto: Jonas Olufson

60 gæster
Bisættelsen finder sted ved Kgl. Konfessionarius, hvilket betyder at det er den royale families præst, som forestår højtideligheden. Erik Norman Svendsen, tidligere biskop over Københavns Stift, har været familiens sjælesørger og præst siden 2008, og det bliver formentlig en af hans sidste større ceremonier. Han erstattes 1. april 2018 af Henrik Wigh-Poulsen, biskop over Aarhus Stift.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

I alt vil der komme 60 gæster til ceremonien. De vil bestå af den kongelige familie, prins Henriks franske familie samt repræsentanter fra det officielle Danmark herunder Folketingets formand Pia Kjærsgaard (DF) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Kisten bæres ud
Højtideligheden afsluttes med, at der vil være jordpåkastelse i Slotskirken, inden kisten bæres ud og placeres på rustvognen.

Prins Henrik har valgt at blive kremeret, og at noget af hans aske skal spredes over danske farvande, mens resten skal begraves i en urne i Fredensborg Slotshave.

Prins Henrik døde tirsdag 13. februar klokken 23.18.

Blå bog: Prins Henrik

BLÅ BOG: Fra Henri de Monpezat til kongelig højhedPrins Henrik blev 83 år. Han blev gift med den daværende tronfølger i 1967. Kunst var en stor del af hans liv.

Prins Henrik bisættes tirsdag. Han døde tirsdag i sidste uge. Han blev 83 år. 

Prins Henrik var født i Frankrig, men tilbragte en del af sin barndom og ungdom i Vietnam, det daværende Fransk Indokina.

Læs her mere om prinsen:

* Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat, født den 11. juni 1934 i Talence, Gironde, Frankrig.

* Den næstældste af i alt syv søskende. To brødre og to søstre lever endnu:

- Étienne de Monpezat, Jean Baptise de Monpezat, Francoise Bardin og Cathrine de Monpezat.

* 1950 student fra gymnasiet i Cahors, Sydvestfrankrig.

* 1952 student fra Hanois franske gymnasium.

* 1952-57 studier i jura og statskundskab på Sorbonne, Paris.

* 1957 studier i kinesisk og vietnamesisk. 

* 1959-62 værnepligt, blandt andet ved infanteriet i Algeriet.

* 1962 ansat ved det franske udenrigsministeriums Asien-afdeling.

* 1963-1967 ambassadesekretær ved Frankrigs ambassade i London.

* 10. juni 1967 gift i Holmens Kirke med Margrethe, der dengang var tronfølger. Herefter fik han navnet Hans Kongelige Højhed Prins Henrik af Danmark.

* I 2005 tog han titlen prinsgemal for at markere forskellen på dronningens ægtemand og det stigende antal yngre prinser i familien. I forbindelse med sin pensionering i 2016 vendte han tilbage til sin gamle titel, prins Henrik.

* Far til kronprins Frederik (født 1968) og prins Joachim (født 1969).

* Farfar til otte børnebørn.

* Ud over dansk og fransk talte han engelsk, kinesisk og vietnamesisk.

* I 1974 købte han og dronningen Château de Caix i Cahors i Frankrig. Slottet er også regentparrets sommerresidens og ligger tæt på prinsens barndomsegn. I 2015 blev salg og produktion af vin bortforpagtet.

* Prins Henrik har udgivet flere digtsamlinger og bøger. Blandt andet bogen "Skæbne forpligter". Han har desuden sammen med dronningen udstillet værker på kunstmuseet Aros i Aarhus.

Kilder: Kongeligt Leksikon, "Skæbne forpligter" (erindringsbog skrevet af prins Henrik).

40 kommentarer
Vis kommentarer