I svime over nyt billede af dronningen: Én detalje skiller sig ud

Kongehuset har netop offentliggjort et nyt officielt gallaportræt af dronning Margrethe, og det er noget, mange danskere er vilde med

Dronning Margrethe fyldte tidligere i år 80 år, men fødselsdagsfejringen blev ødelagt af coronavirussen. Foto: Ole Steen
Dronning Margrethe fyldte tidligere i år 80 år, men fødselsdagsfejringen blev ødelagt af coronavirussen. Foto: Ole Steen

Efter otte år er det blevet tid til et nyt gallaportræt af dronning Margrethe. Det har kongehuset besluttet, og mandag har de offentliggjort det.

'Portrættet er taget i anledning af Dronningens 80-års fødselsdag i april i år og efterfølger det seneste officielle portræt fra 2012,' skriver kongehuset om billedet, der er skabt af Per Morten Abrahamsen i løbet af sommeren 2020.

Portrætfotografiet er taget i Kuppelsalen på Fredensborg Slot og viser dronningen i galla med Elefantordenen i skærf, Frederik 9.s ordensportræt, Dannebrogordenens storkommandørkors og Elefantordenens bryststjerne. Desuden bærer dronningen sit Perlepoire-sæt bestående af diadem, halskæde, ørenringe og broche med brillanter. Foto: Per Morten Abrahamsen
Portrætfotografiet er taget i Kuppelsalen på Fredensborg Slot og viser dronningen i galla med Elefantordenen i skærf, Frederik 9.s ordensportræt, Dannebrogordenens storkommandørkors og Elefantordenens bryststjerne. Desuden bærer dronningen sit Perlepoire-sæt bestående af diadem, halskæde, ørenringe og broche med brillanter. Foto: Per Morten Abrahamsen

Det er ikke første gang, Per Morten Abrahamsen, får den ære. Tilbage i midten af april - da dronningen fejrede sin runde fødselsdag - var det også ham, der tog de officielle portrætter.

Dengang roste kongehusekspert Søren Jakobsen portrætterne, hvor Per Morten Abrahamsen ifølge ham virkelig fangede dronningens stil.

Joachim tiltræder som forsvarsattaché ved den danske ambassade i Paris omkring to uger senere grundet hans blodprop. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Danske kongelige Presset til Paris: - Der har været et problem

Det nye billede ser også ud til at gå rent ind hos mange danskere. På både Facebook og Instagram, hvor kongehuset har delt billedet, vælter det ind med likes og kommentarer omkring dronningen.

'Så smukt et billede af vores dronning,' skriver en følger.

'Hvor er vi heldige i DK,' skriver en anden.

'Et ualmindeligt smukt billede af en smuk dronning ... nemlig vores dronning,' lyder det fra en tredje, og de er langtfra de eneste, der hylder dronningen og det nye portræt.

Eleonora-Christine af  Schaumburg-Lippe ved de to mindefotos ved Prins Waldemars mindehøjtidelighed i Holmens Kirke. Foto. Anthon Unger Danske kongelige Holdt uvidende om fars begravelse

Særlig detalje
Søren Jakobsen roser også det nye billede, da Ekstra Bladet fanger kongehuseksperten over telefonen for at høre hans umiddelbare reaktion på portrættet.

- Det er et godt billede. Det er dronningen i fuld galla og taget i festsalen på Fredensborg, hvor hun jo skulle have holdt sin fødselsdag. Dronningen er jo god på billeder - både malerier og fotos, siger kongehuseksperten, som ikke mener, at det er tilfældigt, at billedet netop er taget i Kuppelsalen.

- Der ligger det signal i det, at det er den fødselsdag, som dronningen aldrig fik. Det var jo her, bordene skulle have stået, og hvor gæsterne og hendes nærmeste skulle have været. Det blev jo ikke til noget, og det er jo synd.

Danskerne elsker at se på familien og følge med i børnenes udvikling. Foto: Mogens Flindt Danske kongelige Deler private billeder: Danskerne elsker det

'Dronningen for fuld skrue'
Han mener, at Per Morten Abrahamsen har løst opgaven godt med det nye portræt.

- Den fanger stemningen omkring hendes situation. Man kan ikke sige, at der er koldt på toppen, for det er der ikke omkring dronningen, men hun er alene, og det er hende, der tegner firmaet - uanset hvor populære kronprinsparret er. Og det er et godt billede, som hun kun kan være glad for, siger han.

- Det er fint fanget, og hun har alle sine ordener. Den blå kjole passer til Elefantordenen, der er den fineste danske orden, man kan have. Det er farveafstemt, og det er et smukt billede.

Søren Jakobsen påpeger dog, at der ikke er samme symbolik i de nye portrætter, som der var, da kongehuset delte de mange officielle fødselsdagsportrætter.

- Det siger ikke noget om hendes personlighed, men det er et billede, man kan hænge på væggen i gamle militærforeninger og sige, at det er vores regent som 80-årig, og hvor skal vi være glade for, at hun holder sig så godt. Det er dronningen for fuld skrue, siger han.

291 kommentarer
Vis kommentarer